Digitale indsamlinger er en nem måde at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. De fleste samler ind til en særlig anledning, men det kan også blot være, fordi du har lyst til at støtte det gode formål.
Hvad skal jeg lave?
Du kan nemt lave en digital indsamling på din mobiltelefon eller computer. Der er flere måder at samle ind på digitalt, og du kan vælge den måde, der passer bedst til dig og din situation.
Hvad får jeg ud af det?
Med en digital indsamling kan du støtte kræftsagen på din personlige måde og har mulighed for at ære en person, som er eller har været ramt af kræft. Du er samtidig med til at støtte Kræftens Bekæmpelses indsatser inden for både forskning, forebyggelse og patientstøtte.
Hvor lang tid tager det?
Det er nemt og hurtigt at oprette en indsamling. Typisk tager det under 10 minutter. Men du har også mulighed for at bruge mere tid f.eks. ved at optage video, der fortæller om indsamlingen.