Velkommen til – og tusind tak fordi du vil hjælpe med at skaffe midler til kræftsagen!
Her på siden har vi samlet forskellig inspiration samt de vigtigste ting, du skal vide, når du skal i gang med fundraising.
Kun 3 pct. af Kræftens Bekæmpelses indtægter kommer fra det offentlige. Støtte fra private og virksomheder er derfor afgørende for, at vi kan tilbyde aktiviteter til kræftramte, oplyse om forebyggelse, lave politisk arbejde og meget andet.
Klik på de enkelte aktiviteter for at læse mere om, hvordan du kan være med til at fundraise til kræftsagen.
Du kan også klikke videre og finde et frivilligjob i dit nærområde.
Har du spørgsmål eller en god idé til, hvordan du kan fundraise til kræftsagen, men passer den ikke lige ind i de større kampagner og aktiviteter? Så er du altid velkommen til at kontakte os på medlem@cancer.dk.
I Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutikker går overskuddet til kræftsagen. Som frivillig i en af butikkerne vil du blive tilknyttet et eller flere butikshold med mulighed for mange forskellige opgaver.
Knæk Cancer er Danmarks største indsats mod kræft, hvor vi står sammen om at knække cancer. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan du som frivillig kan støtte Knæk Cancer.
Medlemmernes støtte er vigtig for kræftsagen. Lokalforeningerne kan være med til at hverve nye medlemmer og dermed bidrage til at styrke medlemsdemokratiet og fastholde det høje antal medlemmer.
Stafet For Livet er et døgn, hvor vi sætter fokus på kræftsagen, kæmper sammen og fejrer livet. Stafet For Livet er arrangeret af frivillige, og du kan både være med til at planlægge stafetten og hjælpe til på dagen.
Landsindsamlingen er den årlige indsamling, hvor tusindvis af danskere går på gaden og samler ind til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Et par tusind frivillige indsamlingsledere og hjælpere sørger for en stærk lokal forankring af Landsindsamling.
Lyserød Lørdag er en landsdækkende event under Støt Brysterne kampagnen, der har til formål at indsamle penge til brystkræftsagen.
Lyserød Lørdag er altid lørdagen i uge 40.
Arv er Kræftens Bekæmpelses største enkeltstående indtægtskilde. I vores kampagner gør vi opmærksom på muligheden for at tilgodese Kræftens Bekæmpelse via testamenter. Du kan også hjælpe med at fortælle om muligheden.
Digitale indsamlinger er en nem måde at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. Indsamlingen kan skyldes en særlig anledning, eller du kan have lyst til at samle ind blot for at støtte det gode formål.
Her finder du information om, hvordan du kan samle ind, hvad pengene går til, etiske retningslinjer og andre vigtige ting at huske, når du fundraiser til kræftsagen.