Luk

Digitale indsamlinger er en nem måde at samle ind til Kræftens Bekæmpelse.

Når danskerne går sammen og samler ind til kræftsagen, kan det mærkes. Derfor tilbyder vi forskellige muligheder for at oprette en indsamling, som giver dig mulighed for at sætte dit personlige præg, samtidig med at du støtter kræftsagen. 

Her kan du lave en online indsamling, hvis du ønsker at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Der kan være flere årsager til at samle ind, og denne form for indsamling kan bruges i de fleste tilfælde. Vil du hellere samle ind via Facebook, kan du også oprette en Facebook Fundraiser inde på Kræftens Bekæmpelses Facebook side: her.
Fordelen ved Facebook Fundraiser er, at man nemt kan dele sin indsamling med sit netværk på sociale medier.

Særlige mærkedage
Ønsker du at samle ind, fordi du fejrer en mærkedag, for eksempel et jubilæum eller en rund fødselsdag, kan du oprette en mærkedagsindsamling her. En donation kan være et alternativ til blomster, vin og gaver ved fødselsdage og andre mærkedage.

Til minde om
Er du pårørende til en, der er gået bort på grund af kræft, kan du oprette en mindeindsamling her til minde om den afdøde. Denne mulighed benyttes ofte i forbindelse med bisættelser og begravelser, hvor man ønsker at den afdødes pårørende betænker Kræftens Bekæmpelse i stedet for at medbringe blomster.

Gode råd til din indsamling

  • Skriv en medrivende personlig tekst og upload et billede eller en video.
  • Del din indsamling med familie, venner og bekendte. Jo flere der ved, at du har oprettet en indsamling, jo flere penge kan du samle ind til kræftsagen.
  • Fortæl dit netværk, at du ønsker dig donationer til din indsamling i stedet for f.eks. fødselsdagsgaver eller at de medbringer blomster i kirken.
  • Send en personlig tak til dem, der har støttet din indsamling.

 Kontakt Emilie Friis Kjeldal på efk@cancer.dk eller tlf. 4181 2838, hvis du har spørgsmål til indsamlinger.