Kræftens Bekæmpelse Genbrug er Kræftens Bekæmpelse genbrugsbutikker, hvor overskuddet går til kræftsagen. Der er 15 butikker på landsplan, som drives af over 1000 engagerede frivillige.
Som frivillig i en af Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutikker har du mange forskellige opgaver. Hver enkelt medarbejder er tilknyttet et eller flere butikshold. De har ansvaret for betjening af kunder, opgørelse af kassen samt klargøring og prisfastsættelse af de forskellige varer. Generelt er arbejdet ikke fysisk anstrengende, så alle kan være med.
Mange frivillige oplever, at arbejdet i en af Kræftens Bekæmpelse genbrugsbutikker giver en ny form for livskvalitet. Du lærer mange mennesker at kende og vil opleve sammenhold og glæde ved at have et meningsfyldt arbejde.
Arbejdet i Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutikker henvender sig til folk i alle aldre: Fra unge studerende til ældre pensionister.
Du kan læse mere om Kræftens Bekæmpelse Genbrug her.
Kontakt Tune Friis på tf@cancer.dk eller tlf. 3525 7585, hvis du har spørgsmål eller er interesseret i at vide mere.