Kræftens Bekæmpelse har afholdt landsindsamling siden 1986. Landsindsamlingen har en væsentlig andel i Kræftens Bekæmpelses indsats inden for forskning, forebyggelse og patientstøtte – en indsats, der skaber håb og redder liv.
Landsindsamlingen er en dag hvor mange danskere både bidrager med deres tid, engagement og økonomisk til kræftsagen. For mange indsamlere er det også en måde et mindes og tænke på deres kære på. På en rute på ca. 3 timer kan en indsamler nå at samle ca. 1000 kr. ind til kræftsagen.
Læs gerne mere på Landsindsamlingens hjemmeside.
Du kan også melde dig som lokal kampagneleder og være ansvarlig for, at der bliver afholdt landsindsamling i dit lokalområde? Som frivillig kampagneleder er du med til at rekruttere frivillige hjælpere, hverve indsamlere, lave ruter og gøre indsamlingsstedet klar. Du har også mulighed for at være med til at bestemme, hvor mange aktiviteter du vil igangsætte, og hvordan du vil tilrettelægge indsamlingen.
Du kan vælge at samle en gruppe af venner til opgaven, så I er fælles om det og kan hygge jer sammen imens. Kaster du dig ud i det på egen hånd, kan du til gengæld regne med at have fået et godt netværk i dit lokalområde, når Landsindsamlingen er forbi. Uanset gælder det dog, at du har et tæt samarbejde med landskontoret undervejs, og at det altid er muligt at stille spørgsmål og få hjælp.
Har du mod på at blive lokal kampagneleder, så kontakt teamet for Landsindsamlingen på landsindsamling@cancer.dk eller på tlf. 3525 7504. Du kan også melde dig ind i gruppen 'Landsindsamlingen' her på frivillig.dk. Gruppen er for frivillige på Landsindsamlingen.
Du er også velkommen til at kontakte Mikael Egeholm Habekost på habekost@cancer.dk eller tlf. 2845 9272, hvis du har spørgsmål.