Har du lyst til at engagere dig som frivillig i Kræftens Bekæmpelses patientstøtteområde?
Afhængigt af interesse og uddannelsesbaggrund tilbyder Kræftens Bekæmpelse forskellige muligheder for at gøre en forskel for kræftpatienter og pårørende.
Du kan blandt andet blive værtsfrivillig i en kræftrådgivning, hvor du tager mod kræftpatienter og pårørende. Her er din rolle at få dem til at føle sig godt tilpas og velkomne. Derudover kan du blive caféfrivillig i en af lokalforeningernes patientstøttecafeer og være med til at arrangere aktiviteter og skabe gode sociale rammer. Er du jurist, kan vi også have brug for dig inden for eksempelvis sundhedsret og socialret. Brænder du for at støtte socialt sårbare gennem deres kræftforløb, er der også muligheder for at være frivillig inden for det felt.
Du kan finde alle ledige jobs i vores jobbank – Frivilligjob – under søgeordet ’patientstøtte´