Luk

Frivillige søges til Café for kræftramte i Nykøbing Falster

Kræftens Bekæmpelse har en MotionsCafé i Nykøbing Falster, hvor kræftsyge og deres pårørende kan mødes og tale med hinanden i uformelle rammer.
Caféen ligger lige over for træningssalen i Guldborgsund Kommunes rehabiliteringstilbud til mennesker med kræft.

Om frivilligjobbet
Vi søger frivillige, som har lyst til at hjælpe til i Caféen hver anden tirsdag i ulige uger, enten kl. 9.00-11.00, eller kl. 12.00-14.00, efter en vagtplan sammen med de øvrige frivillige. Caféen tilbyder samvær for kræftpatienter og pårørende efter den fysiske træning.
Som frivillig er du vært i Caféen og igangsætter og støtter samtaler og erfaringsudveksling efter behov. Derudover vil du være vejviser i forhold til den lokale kræftrådgivnings tilbud. Da det er lånte lokaler, og vi lægger vægt på en hyggelig og imødekommende atmosfære, vil der også være praktiske opgaver med forberedelse og oprydning.

Vi søger

Vi søger engagerede personer, som har tid og lyst til at indgå i et team af frivillige, der arbejder tæt sammen. Du skal være interesseret i mennesker og have overskud til både at lytte og samtale.

Vi tilbyder

• Et frivilligjob i et venligt og imødekommende miljø, som du selv er med til at skabe
• Fællesskab med andre frivillige
• Dækning af udgifter i forbindelse med din frivillige indsats. Dog ikke kørselsudgifter til og fra cafeen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Som frivillig i en Café klæder vi dig på til dine opgaver gennem:

• Introduktion til Kræftens Bekæmpelse
• Grundkursus i patientstøtte
• Løbende sparring fra en ansat i Kræftens Bekæmpelse

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Rådgiver Janne Hovgaard Rasmussen på

Info om jobbet


Tidsforbrug

Ca. 2 timer som vært i Caféen hver anden tirsdag (ulige uger) kl. 9.30-10.30 og kl. 12.30-13.30 (+ forberedelse/afrydning) samt to årlige planlægningsmøder.

Annoncen udløber

31. december 2024

Arbejdsadresse

Guldborgsund Genoptræning

Møllebakken 5, 4800 Nykøbing Falster.

4800 Nykøbing F

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Rådgiver Janne Hovgaard Rasmussen på