Målgruppe:
Frivilligledere på tværs af aktiviteter i Kræftens Bekæmpelse – alle, der tager ansvar for at give andre frivillige mulighed for at bidrage i foreningens aktiviteter (fx formænd og næstformænd i lokalforeninger og Stafet For Livet, talspersoner i genbrugsbutikker, koordinatorer i patientstøtteaktiviteter, indsamlingsledere i Landsindsamlingen og arrangører af Lyserød Lørdag)
Formål og udbytte:
Kurset tager udgangspunkt i korte oplæg og bliver koblet tæt til din egen praksis gennem øvelser og dialog med de andre deltagere. Du får kompetencer til at skabe de bedste betingelser for, at I som gruppe når i mål med jeres frivillige arbejde. Kurset giver dig værktøjer, som du kan arbejde videre med i din rolle som frivilligleder.
Indhold:
Tid og sted:
6. oktober 2024 kl. 10.00-17.00 i Kræftrådgivningen i Odense. Vi starter med morgenbrød kl. 9.30.
Andet godt at vide:
Sæt også kryds i kalenderen søndag d. 17. november 2024, hvor vi samler alle, der indtil nu har deltaget i kurset Den gode frivilligleder, til en fælles opfølgnings- og netværksdag. Læs mere om dagen og tilmeld dig her.