Luk

Bliv bedre til det lokale pressearbejde

Vil du gerne blive bedre til at få den lokale journalist til at interessere sig for din historie? Og vil du gerne vide mere om vinkling af historier og debatindlæg? Det, og meget andet, kan du gratis lære på et kommunikationskursus for frivillige i Kræftens Bekæmpelse.

18. august 2023
Nanna Berg, Patientstøtte & Frivillig Indsats

På kurset ’Sådan kommer du i lokalpressen med din dagsorden’ vil du få en grundlæggende viden om, hvordan du sætter lokale, kræftpolitiske dagsordner, så budskabet går klart igennem. Du får helt konkrete tips, tricks og redskaber til at lave indhold til f.eks. sociale medier, pressen og til hjemmesider samt viden om lobbyarbejde i dit nærområde.

På kurset vil du blandt andet lære lidt om forskellige kommunikationskanaler, lokalpressen og nyhedskriterier og du vil få viden om de forskellige sociale medier.

Kurset er digitalt, og du vil således kunne følge det hjemme fra din stue, så længe du har en PC til rådighed.

Det bliver afholdt torsdag den 7. september kl. 17.00-19.00, og der er tilmeldingsfrist den 4. september. Så hvis du vil sikre dig en plads, så skynd dig ind og meld dig til via linket her

Du skal være logget ind for at kunne melde dig til.