Luk

“Det var som at komme hjem”

34-årige Lise Gro Petersen er en del af Ung Kræfts Fortællerkorps. For seks år siden fik hun konstateret brystkræft, men det var først, da hun var kommet igennem sygdommen og havde været kræftfri i tre år, at hun fik lyst til at bruge sin egen oplevelse til at oplyse andre om livet med kræft. Her fortæller hun om at springe ud som fortæller.

11. februar 2023
KATINKA AGGER, PATIENTSTØTTE & FRIVILLIG INDSATS

- Jeg var 28 år, da jeg fik brystkræft. Mens jeg var syg, holdt jeg mig faktisk fra alt hvad der havde med Ung Kræft at gøre. Dét, der gav mig energi, var at være omgivet af raske mennesker. Det var ikke, fordi jeg ikke var åben om min sygdom, men den skulle ikke være dét, der var mig

Men da jeg havde været rask i tre år, fik jeg behov for at bruge det, jeg havde oplevet, til noget. Så jeg tænkte, at nu kaster jeg mig ud i det. Så jeg meldte mig som frivillig i Ung Kræfts Fortællerkorps. 

Læs også: Ung Kræft søger nye fortællere

Første gang jeg skulle fortælle offentligt om min sygdom var, da jeg var på træningsweekend for at blive uddannet som fortæller. Det var enormt angstprovokerende, men samtidig var det også ligesom at komme hjem. Når man møder 20 mennesker, man ikke kender, bruger man normalt tid på at arbejde sig ind på hinanden. Men her var det lige på og hårdt. ’Hvilken sygdom har du haft?’, blev jeg spurgt med det samme.

Alligevel var det som at komme hjem. Der var en helt umiddelbar tryghed, fordi alle forstod, hvordan jeg havde det, uden jeg behøvede at forklare noget. 

Normalt, når jeg fortæller andre om at være syg, så kan de godt lytte og prøve at sætte sig ind i det – men de kan ikke forstå det fuldstændig, fordi de ikke har prøvet det. Ligesom jeg heller ikke kan forstå, hvordan det er at have stress, fordi jeg ikke har prøvet det. Men på træningsweekenden forstod alle, hvordan jeg havde det – med det samme.

Det var i januar 2020, så der gik desværre lang tid, før jeg kunne komme rigtig ud og fortælle på grund af corona.

Intens oplevelse med pårørende
- Da jeg endelig skulle ud at fortælle for et publikum, var jeg også meget nervøs. Men vi havde heldigvis fået nogle gode redskaber med. ‘Hør her’, havde de sagt - ‘du kan ikke gøre noget forkert, for det er dig, der kender din historie’.

Nu har jeg efterhånden fundet en måde at fortælle min historie på, som jeg synes fungerer. Men jeg bliver stadig nervøs, og så er det en tryghed, at man altid er ude og fortælle sammen med en anden fra Fortællerkorpset. 

Jeg kan ikke rigtig huske den første gang, jeg var ude for at fortælle. Men jeg kan huske nogle af de gange, der har gjort størst indtryk.

En af dem var i Aarhus, hvor jeg talte til en gruppe pårørende. På træningsweekenden havde vi fået at vide, at det faktisk er nemmere at fortælle til mange mennesker end til få, for så kan du lade blikket vandre mere rundt undervejs.

Men her var kun tolv mennesker, og derfor blev det også meget intenst. Selv om de ikke selv var syge, så var emnet også tæt på for dem, og deres spørgsmål gik også meget tæt på, kan jeg huske. Men det var alligevel en god oplevelse.

Unge med mange spørgsmål
- Normalt er det projektlederen i Ung Kræft, der fordeler opgaverne mellem os, men vi kan godt vælge at tage ud og fortælle på bestemte steder, hvis vi har et særligt ønske.

Vi er ofte ude og fortælle på ungdomsuddannelserne, og det er nærmest blevet en fast tradition for efterskolerne, at de skal have Fortællerkorpset på besøg i uge 43, når der er Knæk Cancer. Der er stor efterspørgsel efter os, og det er også derfor, vi har brug for nye fortællere.  

Ansøg her: Kom med i Ung Kræfts Fortællerkorps

Når vi kommer ud på en efterskole, oplever vi, at de næsten allesammen har haft alvorlig sygdom inde på livet. De kender nogen eller er i familie med nogen, der har været syge.

Der kommer altid unge op til os bagefter for at snakke, og det er altid der, at vi får de mest interessante spørgsmål. Nogle spørger: Mistede du mange venner, da du blev syg? Eller er der noget man ikke må sige eller gøre overfor en, der er syg?

Det er godt at have den snak med de unge, for jeg tror det betyder, at de forholder sig til nogle emner, de ellers ikke ville forholde sig til. Også de unge, der ikke kommer op og stiller spørgsmål.

Vælger selv hvor personligt
- Hvis man vil være frivillig i Fortællerkorpset, så skal man selvfølgelig gøre sig klart, hvad man siger ja til, fordi man fortæller om sin sygdom. Er man klar til at dele ud af sit liv?

Men omvendt, så bestemmer du også selv, hvad du vil fortælle, og hvad du vil sætte fokus på. Jeg har fundet ud af, at man kan gøre det så personligt og så tæt på, som man selv kan rumme.

For mig er det bare vigtigt, at mine oplevelser kan være med til at hjælpe andre, der står i samme situation.

FAKTA Fortællerkorpset
Ung Kræfts Fortællerkorps består lige nu af 19 fortællere i alderen 18-39 år. Sidste år gav de i alt 73 fortællinger til samlet set 7.646 tilhørere.  Læs mere på ungkræft.dk og find dem på Facebook og Instagram. 

Ung Kræft søger lige nu nye fortællere. Ansøgningsfristen er fredag den 24. februar. Ansøg her.

1

Kommentarer

Tak, Lise for det du gør. Du er fantastisk!

23. februar 2023 15:10