Luk

Efter rekordår: Genbrugsbutikkerne ansætter to nye medarbejdere

Kræftens Bekæmpelse Genbrug har ansat to salgs- og udviklingskonsulenter. Ansættelserne sker som led i vækststrategien.

Det er ingen hemmelighed, at det går rigtig godt for Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutikker. Faktisk så godt, at sidste års omsætning på over 41 mio. kr. sprængte alle hidtidige rekorder og bidrog med flere penge til bekæmpelse af kræft end nogensinde før.

Genbrugsbutikkerne har vokseværk
Med en ambition om at fortsætte den positive vækstrejse og generere endnu flere midler til kræftsagen, er det planen at de 16 eksisterende butikker skal optimeres og nye butikker åbnes. Den plan kræver både flere ressourcer og nye kræfter på centrale poster.

Derfor har Kræftens Bekæmpelse Genbrug opjusteret med to salgs- og udviklingskonsulenter i Nordsjælland og Syddanmark.

Mai-Britt Hvam Krogh og Martin Sortberg Brosbøl er navnene på de nye ansigter, der skal være distriktschefernes højre hånd i og være med til at øge både omsætning og overskud i de respektive distrikter og dermed tage Kræftens Bekæmpelse Genbrug til nye højder.

Frivillig Dorte Smith (tv.) er en af de mange frivillige, som viser Mai-Britt i butikken Helsingør og samtidig øser ud af sin viden om butikken. Foto: Kim Steen Carlsen

Frivillig Dorte Smith (tv.) er en af de mange frivillige, som viser Mai-Britt rundt i butikken Helsingør og samtidig øser ud af sin viden om butikken. Foto: Kim Steen Carlsen

Om Mai-Britt Hvam Krogh
Mai-Britt kommer med en baggrund fra bl.a. Red Barnet Genbrug og har rig erfaring med butiksindretning, vinduesdekoration og ikke mindst frivilliginvolvering. Derudover har hun haft stor succes med at salgsoptimere flere af Red Barnets genbrugsbutikker og træne og udvikle de frivilliges kompetencer.

-  Jeg bliver taget rigtig godt imod, og det varmer. Og jeg bliver beriget hver dag af menneskers motivation for at være her i butikkerne, deres syn og holdninger til butiksdrift, deres lyst og nysgerrighed på hvem jeg er og hvad jeg kan tilføre butikkerne, lyder det fra Mai-Britt.

Mai-Britt startede som salgs- og uviklingskonsulent 1. maj i Kræftens Bekæmpelse Genbrugs fire butikker i Nordsjælland. 

Martin startede 3. juni som salgs- og udviklingskonsulent i foreningens fire butikker i Syddanmark og ser nu frem til at arbejde for en god sag og få genbrugsbutikkerne til at vækste. Foto: Merete Buchhave

Martin Sortberg Brosbøl ser frem til at arbejde for en god sag og få genbrugsbutikkerne til at vækste. Foto: Merete Buchhave

Om Martin Sortberg Brosbøl
Martin Sortberg Brosbøl kommer fra en stilling som butikschef hos Imerco og før det, butikschef hos Inspiration. Martin har dermed masser af erfaring med detailhandel og med at lede og motivere butiksansatte.

-  Det er jo et drømmejob, hvor jeg kan bruge mine spidskompetencer og fokusere på salg samtidig med at få lov til at arbejde for en god sag. Jeg glæder mig til at komme i gang og til bl.a. at coache og træne de frivillige om sammen at nå vores fællesmål, lyder det fra Martin.

Martin startede som salgs- og udviklingskonsulent 1. juni i fire af Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutikker i Syddanmark.

Et vigtigt skridt i kampen mod kræft
Ansættelsen af de to salgs- og udviklingskonsulenter markerer et vigtigt skridt for Kræftens Bekæmpelse Genbrug i kampen mod kræft og vækker stor glæde hos Ole Saatterup, Chef for Kræftens Bekæmpelse Genbrug.

Martin er allerede på sin første arbejdsdag blevet taget rigtig godt af de frivillige. Her ses han sammen med Inge Vistisen  Foto: Merete Buchhave

Martin er allerede på sin første arbejdsdag blevet taget rigtig godt af de frivillige. Her ses han sammen med Inge Vistisen. Foto: Merete Buchhave

-  Med Mai-Britt og Martin på holdet har vi de ressourcer og kompetencer der skal til, for at kunne fokusere på optimering, udvikling og ekspansion af butikkerne, som er et vigtigt skridt i vores vækststrategi. Udover at komme med masser af erfaring kommer de også med det rette mindset, så jeg har fuld tillid til, at de kommer til at gøre en kæmpe forskel for kræftsagen.

Allerede til efteråret føjer Kræftens Bekæmpelse endnu en genbrugsbutik til Danmarkskortet med åbningen af en stor genbrugsbutik i Fredericia.  

Om Kræftens Bekæmpelse Genbrug
Kræftens Bekæmpelse Genbrug har i dag 16 butikker i hele landet. Vores genbrugsbutikker er en vigtig strategisk prioritet for Kræftens Bekæmpelse, dels fordi overskuddet bidrager til vores hovedformål, og dels fordi vi aktivt deltager i udviklingen hen imod et mere bæredygtigt samfund.

Bliv frivillig i en genbrugsbutik