Luk

Efterårets Kræft er ikke for børn-kampagne er i gang

Kampagnen ’Kræft er ikke for børn’ er i gang med en række fundraisingaktiviteter, som løber frem til jul.

14. november 2023
Lise Atzen Bjerregaard, Fundraising & Medlemmer

Gennem de næste to måneder vil børn, unge og familier fortælle deres personlige historier om kræft på Kræftens Bekæmpelses Facebook og Instagram som en del af kampagnen ’Kræft er ikke for børn’. Personerne deler deres historier for at sætte fokus på børnekræftområdet og støtte op om indsamlingen af midler til området. Samtidig vil familierne også gerne vise andre, der er igennem lignende forløb, at de ikke er alene.

Skønne juleprodukter til salg
Kræftens Bekæmpelses webshop bugner også af nye fine produkter, som støtter ’Kræft er ikke for børn’-kampagnen. Feks. kan man for femte år i træk købe den sjove humørkalender ’Børnelogik’ med citater fra børn, som kan give danskerne smil på læben hver dag i 2024. Til hvert citat hører en lille illustration, og disse er igen i år tegnet af Kamilla Wichmann, Sofie Kampmark og Marianne Pihl.

Årets julefigurer er også landet i webshoppen. De består i år af regnbuesnemanden, Flowerpower-rensdyret og julemanden med fredsdue – og tilsammen skal de minde os om, at vi skal respektere hinandens forskelligheder og stræbe efter at leve i fred, kærlighed og harmoni med hinanden.    

Webshoppen indeholder en hel kategori med søde og hyggelige nye juleprodukter, så det er muligt at finde den fineste gave til enhver lejlighed, uanset om man leder efter adventsgaver, kalendergaver, mandelgaver, værtindegaver eller julegaver.

Se årets juleprodukter

Humørkalenderen kan også købes hos en række eksterne forhandlere og i Kræftens Bekæmpelses Genbrugsbutikker og receptionen på hos Kræftens Bekæmpelses hovedkontor på Strandboulevarden 49. Julefigurerne kan kun købes i webshoppen.

Juleprodukterne markedsføres fra denne uge på de digitale medier, i Kræftens Bekæmpelses egne medier samt gennem PR og influencere.

Erhvervslivet bakker også op
Erfaringerne gennem årene viser, at de mindre virksomheder i Danmark meget gerne støtter kampagnen, hvorfor Kræftens Bekæmpelses telemarketing afdeling fra i dag og frem til jul kontakter 40.000 mindre virksomheder for at tilbyde erhvervspartnerskaber, som støtter ’Kræft er ikke for børn’.

To større stærke brands bakker også op. REMA 1000 og DFDS sælger også produkter, som støtter kampagnen.

Spørgsmål
Har du spørgsmål til kampagnen, er du velkommen til at kontakte Lise Atzen Bjerregaard, Fundraising & medlemmer på lisea@cancer.dk eller 3525 7955.