Ole er en grundig mand. Han gør sit forarbejde, så det er ikke helt tilfældigt, at han valgte at blive frivillig i netop Kræftens Bekæmpelse: ”Selv om det er et forholdsvist sørgeligt emne, valgte jeg, at det skulle være Kræftens Bekæmpelse, jeg ville bidrage til i min fritid, fordi foreningen har et godt omdømme og bliver omtalt pænt i medier osv., ” siger Ole.

Vi møder ham i butikken, hvor han tilbringer hver onsdag med henholdsvis sortering og prissætning af varer inden for kategorien isenkram samt kundebetjening. ”Min kone har fri fra sit arbejde om onsdagen. Den dag vil hun gerne have for sig selv, så derfor bruger jeg tiden her, så jeg ikke forstyrrer hende”, siger Ole med et skævt grin. ”Vi har det rigtig sjovt sammen på holdet her, og jeg går glad hjem hver onsdag, så det er en fordel for alle. ”

Bliver udfordret
Det er ikke nødvendigt med butikserfaring for at kunne være med på holdet af frivillige. Man skal bare have lyst til at lære faget. Når man er ny, bliver man oplært af en erfaren kollega, og så kommer man hurtigt efter det, fortæller Ole: ”Vi har et godt sammenhold her. Men vi kunne nu godt bruge flere mænd til at hjælpe med at bære møbler og sådan noget. Vi er max. ti mænd ud af de ca. 50 frivillige i butikken. ”

Ole med nogle af sine holdkammerater.

”Jeg har helt sikkert også lært noget nyt her. I starten var jeg lidt udfordret på det med at snakke med kunderne og stå i kassen og betjene dem. Det var ikke noget, jeg gjorde i mit tidligere arbejdsliv. Jeg synes selv, jeg er blevet meget bedre til det, efter jeg er startet i butikken. Det der med kasseapparatet var heller ikke så let i starten, men vi kan ringe til en ansat, hvis det brænder på, så der har vi god støtte og hjælp. Det er vigtigt, at man som frivillig kan få hjælp til de svære ting og det, der driller, ellers bliver det surt, og det skal være sjovt og let at være frivillig”, slutter Ole med et smil.