Luk

Genbrug: Største omsætning i 30 år

Hos Kræftens Bekæmpelses Genbrug har vi svært ved at få armene ned efter et helt forrygende 2023, som med en omsætning på over 41 millioner kroner, er det bedste resultat nogensinde.

Genbrugsrekord: Største overskud i over 30 år

2023 blev et rekordår for Kræftens Bekæmpelses 16 genbrugsbutikker, som sammenlagt langede kvalitetsgenbrug over diskene for 41.283.088 kr., hvilket er en vækst på 4,6 millioner kroner svarende til en 13% stigning i forhold til 2022. 

Dermed slår Kræftens Bekæmpelse Genbrug sin egen omsætningsrekord fra 2022.

De frivilliges fortjeneste
Den flotte fremgang vækker glæde i Kræftens Bekæmpelse Genbrug:

Uden de frivillige var det aldrig lykkedes at skrabe så mange penge sammen til kræftsagen.

Uden de frivillige var det aldrig lykkedes at skrabe så mange penge sammen til kræftsagen. Foto: Jens Clemmesen.

-  Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutikker har i 2023 bidraget mere end nogensinde før til Kræftens Bekæmpelses hovedformål. Det er vi utroligt stolte over, udtaler chef for Kræftens Bekæmpelse Genbrug, Ole Saatterup, og fortsætter:

-  Jeg vil især gerne takke alle vores fantastiske frivillige. Uden jer vil butikkerne slet ikke eksistere eller bidrage med så mange penge til kræftsagen.

Butikkerne oplevede sidste år en stor stigning i antallet af second-hand, kunder, har bidraget postivt til butikkernes omsætning.

Butikkerne oplevede sidste år en stor stigning i antallet af second-hand kunder, som har bidraget positivt til butikkernes omsætning.

Krise og bæredygtig forbrugeradfærd betyder øget genbrugssalg
Økonomi- og energikrisen lurede fortsat i kulissen i 2023, hvilket har været med til at lokke masser af kunder til foreningens butikker.

Samtidig har en mere bæredygtig forbrugeradfærd formentligt også gjort sit til, at flere har lagt vejen forbi butikkerne for at shoppe second-hand frem for at bidrage til et unøvendigt forbrug af nye varer.

I hvert fald har der være flere købelystne kunder i butikkerne og markant flere vareekspeditioner end i 2022 og det kunne tyde på, at genbrug ikke bare er et midlertidigt fænomen, men at det er noget danskerne for alvor har taget til sig.

Flere danskere køber brugt
DBA's Genbrugsindeks fra 2023 har taget temperaturen på danskernes genbrugshandel og genbrugslyst, og her ses samme opløftende genbrugstendens.

I undersøgelsen fremgår det, at der som følge af den økonomiske krise er sket en stigning i både andelen af genbrugsdanskere i 2023 og i antallet af varer, danskerne i gennemsnit køber brugt. 

Genbrugsbutikker hitter og foreningen åbner flere af dem
Ifølge undersøgelsen fremgår det endvidere, at 28% af den danske befolkning forventes at købe mere genbrug i 2024 og at næst efter online handelsplatformen DBA, foretrækker danskerne at foretage deres second-hand indkøb i genbrugs- og vintagebutikker.

For foreningens butikker er det ikke alene en glædelig nyhed, det ligger også i god tråd med Kræftens Bekæmpelse Genbrugs vækststrategi om at åbne flere genbrugsbutikker i fremtiden.

Allerede inden udgangen af 2024 er det planen, at åbne en ny genbrugsbutik, og på den måde vækste yderligere og bidrage med endnu flere penge til kræftsagen.

Om Kræftens Bekæmpelse Genbrug
Kræftens Bekæmpelse Genbrug har i dag 16 butikker i hele landet. Vores genbrugsbutikker er en vigtig strategisk prioritet for Kræftens Bekæmpelse, dels fordi overskuddet bidrager til vores hovedformål, og dels fordi vi aktivt deltager i udviklingen hen imod et mere bæredygtigt samfund.

Meld dig som frivillig i en af vores genbrugsbutikker
Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutikker bliver drevet af frivillig arbejdskraft, og mange af vores frivillige fortæller om, hvordan det at støtte kræftsagen og engagere sig i fællesskabet har beriget deres liv.

Læs mere om hvad det vil sige at være genbrugsfrivillig

Er du allerede nu klar til at melde som frivillig?
Skriv dig op her