Luk

Har du brug for hjælp til at bruge Facebook i dit frivillige arbejde i Kræftens Bekæmpelse?

Vi er glade for at kunne fortælle om et nyt tilbud, som giver mulighed for at få personlig hjælp og sparring til jeres arbejde med Facebook.

15. august 2018
Forening & Frivillige

Facebook mentor netværket

Facebook mentor netværket er en gruppe af frivillige, som er gode til at bruge Facebook og som gerne vil hjælpe andre frivillige i gang med at bruge Facebook i deres frivillige arbejde. Det kan være i lokalforeninger, på staffeter, patientforeninger, Igen butikker eller andre frivilligaktiviteter.

Lige nu har vi Facebook mentor netværk i område Nord, Midt og Syd, og vi vil løbende opstarte grupper i de øvrige områder/regioner. Vi opdaterer på frivillig.dk, når der er nye Facebook mentor netværksgrupper.

Sådan får du hjælp

Du kontakter Facebook mentorerne ved at logge på Facebook, søge efter en af de nedenstående grupper og derefter tilmelde dig gruppen for dit lokalområde. Gruppens navn står i kursiv: 

Område Nord: Frivillige Facebook-mentorer i Nord

Område Midt: Frivillige Facebook-mentorer i Midt - Herning

Område Syd: Frivillige Facebook-mentorer i Syd

I Facebookgruppen svarer mentorerne på support-spørgsmål, og du kan lave en aftale om at få personlig hjælp fra en af mentorerne. 1-1 hjælp kan foregå ved at mødes, over telefon eller via Facebook-beskeder. Det aftaler du med Facebookmentoren, når I skriver sammen i den lokale Facebookgruppe.

Vi håber I vil benytte jer af det gode tilbud fra jeres frivillig-kollegaer

Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte Karen Fritzbøger karenf@cancer.dk eller Christina Bering Baden baden@cancer.dk

Denne artikel er del af FrivilligNyt august 2018