Luk

Kunstudstilling: Genbrugsbutik arver over 200 værker fra afdød kunstner

Kunstneren Lisa Kaas har testamenteret en stor malerisamling til Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutik i Roskilde. Malerierne bliev udstillet fra 11. september og alle værkerne blev solgt på ganske få dage. Overskuddet fra salget går til Kræftens Bekæmpelse. 

10. september 2024
Lone Kindberg, Fundraising & Medlemmer
Den nu afdøde kunster Lisa Kaas valgte at betænke kræftsagen med over 200 af sine farverige malerier. Foto: arkiv

Den nu afdøde kunster Lisa Kaas valgte at betænke kræftsagen med over 200 af sine farverige malerier. Foto: arkiv

Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutikker modtager dagligt mange fine donationer, men det hører alligevel til sjældenhederne at modtage mere end 200 kunstværker på én gang.

Det er sket for Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutik i Roskilde, som har fået testamenteret over 200 malerier af den afdøde kunster Lisa Kaas.

Om Lisa Kaas
Lisa Kaas var en dygtig og produktiv kunstmaler og medlem af kunstnersammenslutningen Tema 67/TEAM-ART igennem 27 år og gruppen Kraplak.

Motiverne på hendes malerier spænder vidt - lige fra landskab til interiører og værkerne er fortrinsvist malet med olie på lærred, men der er også mange akryl- og akvarelmalerier i blandt.

Forud for sin død valgte Lisa Kaas at betænke Kræftens Bekæmpelse med sine mange farverige og glade malerier.

200 glade og farverige malerier bliver nu udstillet i Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutik i Roskilde. Foto: artkiv

200 glade og farverige malerier blev udstillet i Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutik i Roskilde. Foto: artkiv

Kunstudstilling i genbrugsbutik
Som en tak og hyldest til Lisa Kaas afholdte butikken en kunstudstilling med hendes værker fra 11. september. Priserne startede ved 49 kr.

Overskuddet fra salget går til kræftsagen, som var Lisa Kaas' hensigt med at testamentere sine malerier til netop Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutik.

- Det er en utrolig flot og generøs donation, som vi er meget taknemmelige for, og som vi synes fortjener en udstilling. Det er vores håb at få solgt alle værkerne, og vi har bevidst sat priserne lavt, så de fleste kan være med, sagde Lars Jessen, distriktschef for Kræftens Bekæmpelse Genbrug i Roskilde forud for åbningen af kunstudstillingen.

Alice og Anna Lise  aka 'galleridamerne' er frivillige i Kræftens Bekæmpelses Genbrug i Roskilde og har lavet en udstilling med malerier af Lisa Kaas. Foto: Lars Jessen

Alice og Anna Lise aka 'galleridamerne' er frivillige i Kræftens Bekæmpelses Genbrug i Roskilde og har lavet en udstilling med malerier af Lisa Kaas. Foto: Lars Jessen

På blot få dage blev alle malerierne solgt og udstillingen må derfor siges at være gået over al forvetning.

Frivilliginitiativ
Initiativet til at udstille Lisa Kaas' mange malerier stammer fra to af butikkens frivillige, Alice og Anna Lise, som til dagligt går under navnet "galleridamerne". De har nemlig ansvaret for butikkens mange malerier, litografier og plakater.

Pengene går til Kræftens Bekæmpelse
Overskuddet af salget går til Kræftens Bekæmpelses indsats inden for forskning, patientstøtte og forebyggelse.

Om Kræftens Bekæmpelse Genbrug
Kræftens Bekæmpelse Genbrug har i dag 17 butikker i hele landet. Vores genbrugsbutikker er en vigtig strategisk prioritet for Kræftens Bekæmpelse, dels fordi overskuddet bidrager til vores hovedformål, og dels fordi vi aktivt deltager i udviklingen hen imod et mere bæredygtigt samfund.