Kræftområdet har igennem mange år haft en daglig og meget vital plads i Pernilles arbejde. Med en lang historik inden for sundhedsområdet via forskellige chef- og direktørstillinger i henholdsvis H:S, Region Hovedstaden, Hjertecentret på Rigshospitalet samt Herlev og Gentofte Hospital er Pernille topmotiveret til at fortsætte hos Kræftens Bekæmpelse:
Jeg glæder mig til at arbejde sammen med jer om, at ingen skal stå alene med kræft, og at kræftpatienter og pårørende kommer bedst muligt gennem kræftforløb. Jeg glæder mig til at lægge alt mit arbejde i den vigtige sag og til at blive en del af jeres stærke organisation med de høje ambitioner og de tydelige værdier. Og så glæder jeg mig til at møde jer - medarbejdere, ledere og frivillige - både i hele landet og på Strandboulevarden!
Og det er ikke kun Pernille, der glæder sig. Direktør Jesper Fisker ser også frem til at blive en mere på holdet:
Det er en stor gevinst for Kræftens Bekæmpelse, at Pernille har sagt ja tak til jobbet. Hun kommer med en dyb, faglig og værdifuld viden både inden for patientstøtte og kvalitetsudvikling. Jeg ved, at Pernilles hjerte banker særligt for vores organisation, og med hendes lange erfaring og visionære lederegenskaber, er jeg slet ikke i tvivl om, at vi alle bliver glade for at få Pernille med ombord.
Så byd Pernille Slebsager velkommen 1. marts!
Blå bog:
Uddannelse:
Pernille er uddannet sygeplejerske i 1987 (Frederiksborg Amts Sygeplejeskole) og Cand.scient.pol i 1995 (Københavns Universitet). Derudover har Pernille gennem de sidste 15 år gennemført adskillige lederuddannelser.
Ansættelser:
Pernille er qua sin nuværende ansættelse formand for mere end 10 styregrupper, råd og udvalg.
Nedenstående er uddrag fra Pernilles LinkedIn profil – se mere her
Privat:
Pernille Slebsager bor på Østerbro og er gift med Niels, der er praktiserende hudlæge, De har to voksne børn - Emma der er nyuddannet psykolog, og Jakob der læser til pædagog.