Kræftpatienter er i høj grad tilfredse med deres behandlingsforløb på sygehuset, men mange oplever, at de på sygehuset ikke får informationer om, hvordan deres praktiserende læge og hjemkommune kan hjælpe dem.

Det viser en ny, stor undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse med besvarelser fra over 3.000 kræftpatienter. Den kaster lys over, hvordan patienterne har det i sundhedsvæsenet under deres udredning og behandling for kræft.

52 pct. af patienterne oplever, at en sundhedsprofessionel på sygehuset ’slet ikke’ eller ’i mindre grad’ har talt med dem om, hvordan deres praktiserende læge kan hjælpe dem i kræftforløbet.

40 pct. er ’slet ikke’ eller ’i mindre grad’ blevet talt med af en sundhedsprofessionel på sygehuset om, hvordan kommunen kan hjælpe i forbindelse med kræftsygdommen.

Helen Bernt Andersen, formand i Kræftens Bekæmpelse.

Bunden opgave
- Det er voldsomt for både krop og psyke at gennemgå et forløb med kræft. Man står i en sårbar situation, hvor man har behov for en hånd i ryggen fra de forskellige dele af sundhedsvæsenet, siger Helen Bernt Andersen, der er formand i Kræftens Bekæmpelse. 

Desværre samarbejder sektorerne i sundhedsvæsenet ikke nok om at få patienterne sendt godt videre til relevant støtte og hjælp.  

- Det er mit håb, at Sundhedsstrukturkommissionen vil bidrage til at sikre en stærkere sammenhæng i sundhedsvæsenet – til gavn for alle alvorligt syge patienter. Det bør også være et vigtigt tema i den kommende Kræftplan V, siger Helen Bernt Andersen.

Komplicerede forløb
Når man bliver kræftpatient, træder man ind i ofte lange og komplicerede forløb, hvor der – udover selve behandlingen - skal tages stilling til job og økonomi, psykiske og fysiske reaktioner og måske søges om hjælp i hjemmet.

Den praktiserende læge kan hjælpe med at skabe et mere sammenhængende forløb, især når kræftdiagnosen stilles og under behandlingens afslutning. Tit kender lægen patientens sundhedsproblemer, familie, netværk og livssituation. I undersøgelsen er det kun 35 procent af patienterne, der har været i kontakt med praktiserende læge under deres behandling for kræft.

Kommunen har ansvaret for bl.a. genoptræning, hjemmehjælp og hjemmesygeplejerske. 43 pct. af patienterne har været i kontakt med kommunen under deres sygdom.

Plads til forbedring
Ifølge undersøgelsen har mange patienter uopfyldte behov for hjælp og støtte til de gener, som kræftsygdommen og behandlingen af den giver. 3 ud af 4 oplever gener, som fylder i deres hverdag. 

- Det er så vigtigt, at der bliver talt med patienterne om deres behov samt givet information om, hvor de kan få hjælp relateret hertil. Undersøgelsen viser, at der er plads til forbedring, siger Helen Bernt Andersen.

Overordnet set er den nye undersøgelse god læsning. 71 pct.  af de adspurgte svarer ’særdeles god’, når de skal beskrive selve behandlingsforløbet på sygehuset. 27 pct. svarer ’overvejende god’. Men billedet er ikke så positivt, når der zoomes ind på oplevelsen af sammenhæng i kræftforløbet mellem sygehus, praktiserende læge og kommune.

FAKTA Barometerundersøgelsen
Barometerundersøgelserne er Kræftens Bekæmpelses tilbagevendende undersøgelser af kræftpatienters oplevelser og behov i det samlede kræftforløb

Kræftens Bekæmpelses nye Barometer-undersøgelse: ’Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet under udredning og behandling’ bygger på besvarelser fra 3.070 kræftpatienter, som i foråret 2022 for første gang blev registreret med en kræftdiagnose i Landspatientregisteret.

Øvrige hovedresultater

• 69 pct. af kræftpatienterne startede kræftforløbet hos praktiserende læge
• 27 pct. ønskede noget anderledes i deres udredningsforløb - 51 pct. angiver, at de ønskede, at de var begyndt hurtigere i behandling
• 97 pct. oplever, at der i høj eller nogen grad var en klar plan for det samlede behandlingsforløb
• 31 pct. var på et eller flere tidspunkter i tvivl om, hvilken læge, der havde ansvaret for deres forløb
• 74 pct. oplever gener som fylder i hverdagen

Læs hele undersøgelsen