Mens 88 pct af borgerne i Morsø Kommune er tilfredse med den genoptræning de får, gennem kommunen, er det kun 68 pct i Stevns Kommune. Der er dermed kommuner, der ligger både pænt under og pænt over landsgennemsnittet på 79 procent.

Disse tal stammer fra en ny rapport udarbejdet af Danmarks Statistik, hvor næsten 54.000 borgere er blevet spurgt ind til tilfredsheden med genoptræningen i kommunerne.

Rapporten skelner ikke mellem årsagerne til, at borgerne har fået genoptræning. Derfor kan der ikke siges noget specifikt i forhold til kræftområdet. Men det må antages, at den generelle tilfredshed eller utilfredshed med genoptræningen også er at genfinde på kræftområdet.

Rapporten kan læses i sin helhed her. 

I rapporten kan du se, hvor tilfredse borgerne i regionens kommuner er med genoptræningen. Der kan være ret stor forskel mellem eksempelvis to nabokommuner.

Økonomien bag genoptræningen
Et helt andet sted, nemlig i Kommunernes Landsforening, har  man for kort tid siden offentliggjort en oversigt over kommunernes regnskabstal, hvoraf det ses, at der er store forskelle på de enkelte kommuners udgifter til sundhedsfremme/genoptræning og forebyggelse. Eksempelvis bruger de to kommuner Morsø og Stevns, som er nævnt overfor, henholdsvis 925 kroner og 467 kroner pr borger til sundhedsfremme og forebyggelse.

Selvom disse regnskabstal ikke snævert henviser til genoptræning viser de, at der ses variation i indretning og prioriteringen af sundhedsfremme og forebyggelse i landets 98 kommuner.

Genoptræning er vigtigt for mange kræftpatienter
Genoptræning er ofte nødvendig for at genvinde og bevare funktionalitet efter alvorlig sygdom, herunder kræft.

Kræftens Bekæmpelses barometerundersøgelse viser, at mange kræftpatienter giver udtryk for, at de har et behov for genoptræning. I barometerundersøgelsen fra 2017 peger 45 procent af kvinderne på, at de havde et behov for genoptræning under deres kræftforløb. Men kun 39 procent af kvinderne havde modtaget genoptræning. Hos mændene er der endnu større afstand mellem behovet og tilbuddet om genoptræning, idet 32 procent af mændene ønskede genoptræning i forbindelse med deres kræftforløb. Heraf havde 23 procent fået tilbud om genoptræning.

Der er grund til at være lydhøre over for det behov, som kræftpatienterne giver udtryk for i barometerundersøgelsen. Undersøgelser peger på, at fysisk træning under kræftbehandling forbedrer den fysiske funktion, og kan mindske bivirkninger og senfølger som træthed (fatigue), angst, søvnbesvær og depression. 

Som det ses, er der stadig noget at arbejde med for både regionsudvalg og lokalforeninger, når det handler om at få tilstrækkelig med kommunale tilbud om genoptræning og rehabilitering – og ikke mindst, at få sygehusene til at henvise borgerne til tilbuddene.

NYTTIGE LINKS:
Kommunernes Landsforening: Store forskelle imellem kommunernes forbrug på genoptræning og forebyggelse 

Danmarks Statistik for Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Brugertilfredshedsundersøgelse for genoptræning