Luk

Nyt medlem til Udvalget for det frivillige arbejde

I Kræftens Bekæmpelse har vi et Udvalg for det frivillige arbejde, som rådgiver Hovedbestyrelsen i spørgsmål vedrørende arbejdet i lokalforeningerne og samarbejdet med frivillige. I år skal der vælges et nyt medlem til udvalget. Kunne du forestille dig, at det skal være dig, så læs med her. 

9. april 2018
Maria Schmidt Myhlendorph, Forening og Frivillige

Udvalget for det frivillige arbejde mødes fire gange om året. På møderne diskuteres tendenser i det danske civilsamfund, udvikling af det frivillige arbejde i Kræftens Bekæmpelse drøftes, og der bidrages til interne organisatoriske aktiviteter som f.eks. den årlige formandskonference.

Det er nogle meget spændende møder, hvor du kan være med til at sætte præg på fremtidens frivillige arbejde i Kræftens Bekæmpelse.

Udvalget består af 1 formand og 6 medlemmer, som bliver valgt af Hovedbestyrelsen for en treårig periode med mulighed for genvalg én gang.

Udvalget anbefaler, at det nye medlem har erfaring fra lokalforeningsarbejdet i Kræftens Bekæmpelse.

Hvis det kunne være noget for dig, så kontakt Maria Schmidt Myhlendorph på mariamy@cancer.dk med et par ord om, hvilke forudsætninger du har for at tage del i udvalgsarbejdet, hvad der motiverer dig for at være med, og hvad du gerne vil bidrage med. Gør dette senest den 14. maj 2018.

Nuværende medlemmer af udvalget er:

  • Connie Yilmaz Jantzen, centerleder, formand
  • Thomas P. Boje, professor
  • Jonas Hedegaard, frivillig-teamleder, Roskilde festival
  • Jesper Larsson, Stafet For Livet-formand
  • Heidi Lorentzen, lokalforeningsformand
  • Jesper Thyrring Møller, kommunaldirektør

I udvalgets møder deltager desuden administrerende direktør Leif Vestergaard Pedersen, afdelingschef Charlotte Gerhauge, områdechef Anders Gundlach, udviklingschef Lise-Lotte Wolff og organisationskonsulent Maria Schmidt Myhlendorph.

Vi håber at høre fra dig!