Luk

Pris for medlemskab korrigeres

Kræftens Bekæmpelses medlemmer gør en stor forskel med deres støtte. På grund af inflation må prisen på medlemskab imidlertid korrigeres en smule, så vi sammen kan skabe de største gennembrud. Til gengæld får medlemmer mere end 50 fordele som tak.

Som medlem af Kræftens Bekæmpelse gør du en stor forskel. Med dit medlemskab støtter du kræftforskning, forebyggelse af kræft og medfinansierer den rådgivning, som mange kræftpatienter og pårørende har stor glæde af. Men betydningen af et medlemskab rækker meget længere end det.

Fremtidens gennembrud i kræftforskning vil stå på skuldrene af den viden, alle Kræftens Bekæmpelses medlemmer har været med til at skaffe. I fremtiden vil nogle danskere opleve ikke at få kræft takket være Kræftens Bekæmpelses medlemmer i dag. Det kan vi godt være stolte af – både dig, der allerede er medlem, og dig, som melder dig ind i morgen.

Men for at vi kan fortsætte det gode arbejde, er vi nødsaget til at justere prisen på vores medlemskaber en smule. Selvom vi ikke er glade for at sætte kontingentet op, må vi erkende, at de seneste års inflation også har ramt kræftsagen og udgifterne til f.eks. kræftforskning. Se de nye priser på de forskellige medlemskaber i grafikken herunder.

Som tak får du adgang til Medlemsklubben
Jo flere vi er, jo mere kan vi. Derfor får vores medlemmer adgang til Medlemsklubben. Her har vi samlet adgang til rabat på bl.a. fitness, rejser, måltidskasser og forsikring. Det er en beskeden, men stor tak, for den forskel, vores medlemmer gør.

Se mere om Medlemsklubben og få adgang

OBS: Har du som frivillig gamle materieler om medlemskab liggende, så kan du bestille nye opdaterede materialer til at dele ud her: 

Bestil nye materialer på webshoppen