Når regionsudvalget mødes med regionen er der ekstra god grund til at drøfte opfyldelse af forløbsmålene i kræftpakkerne. Det går nemlig dårligere end det gjorde sidste år og forrige år. Det kniber således gevaldigt med at leve op til målsætningen om, at mindst 9 ud af 10 kræftpatienter gennemgår forløb, der ligger inden for de forløbsmål, som kræftpakkerne beskriver. Det viser årsopgørelsen for 2017, der netop er offentliggjort af Sundhedsdatastyrelsen.
Nogle klarer sig bedre end andre
Der optræder regionale forskelle når der ses på kræfttallene samlet. Bedst klarer Region Syddanmark sig, hvor 82 procent af alle kræftforløbene ligger inden for forløbsmålene i kræftpakkerne. Lavest placerer Region Sjælland sig, hvor 73 procent af patient-forløbene ligger inden for den fastlagte standard.
Dykkes der ned i tallene ses der betydelig regional variation inden for de organspecifikke områder. Eksempelvis er det kun 53 pct. af de kirurgisk behandlede lungekræftpatienter i Region Hovedstaden, der har et forløb, som ligger inden for de rammer, der er fastsat i kræftpakken. Den tilsvarende andel er på 68 procent i Region Syddanmark.
I Region Nordjylland indtager man en bundplacering, når der tales nervebesparende kirurgi ift. prostatakræft, idet 77 procent af forløbene ligger inden for målene i kræftpakken. Bedst ser det ud i Region Sjælland, hvor 93 procent ligger inden for målene.
Det må påpeges, at nervebesparende kirurgi ift. prostatakræft er et område, hvor der generelt ikke er så langt til ambitionen om, at mindst 9 ud af 10 kræftpatienter gennemgår forløb, der ligger inden for de forløbsmål, som kræftpakkerne beskriver.
Diagnostisk pakke
Hvis der ses på de patienter, der ikke kommer i en organspecifik kræftpakke fordi de har uspecifikke symptomer er det som sådan ikke det at leve op til pakkens mål, der er udfordringen. Dette lidt specielle pakkeforløb, der alene omhandler udredningstid, er nemlig kendetegnet ved, at 87 procent af forløbene ligger inden for målet i pakken.
Udfordringen er derimod, at nogle regioner tilsyneladende ikke tilbyder dette pakkeforløb til ret mange patienter. Og det er et problem, når man har in mente, at cirka halvdelen af alle kræftpatienter starter med at have uklare symptomer, der ikke leder mistanken i retning af organspecifik kræft. Tilbuddet til denne halvdel er blandt andet at komme i den diagnostiske pakke, hvilket i praksis vil sige, at patienten henvises til et Diagnostisk Center. Og kun i Region Midtjylland og Region Nordjylland synes den diagnostiske pakke at blive brugt i betydelig omfang.
En undersøgelse fra 2011 påviste, at hver syvende patient med uklare symptomer, henvist til Diagnostisk Center i Silkeborg, viste sig at have kræft. Det er vigtig at fange kræft på et tidligt stadie, hvis prognosen skal være god. Derfor er det vigtigt, at mange henvises til udredning i den diagnostiske pakke.
Materiale udsendt til regionsudvalgene
For at få overblik over, hvordan det går i hver region har Kræftens Bekæmpelse udsendt og udarbejdet fem regionale statuspapirer, der udpeger eksempler på organspecifikke pakker, hvor det går dårligt med at overholde forløbsmålene. Disse statuspapirer er sendt til regionsudvalgene.
Regionsudvalgene kan bruge statuspapirerne til en dialog med regionerne om de pakkeforløb, hvor det tilsyneladende er ekstra svært for regionerne at leve op til forløbsmålene i de respektive kræftpakker.
Læs de regionale rapporter om forløbstider i pakkeforløb ved at trykke på dem her:
Denne artikel er del af RegionsudvalgsNyt juni 2018