Stafetfrivillige kan i år tilbyde stafetdeltagerne særlige De 7 tegn-spil, som kan sætte gang i snakken om symptomer på kræft. Ligesom stafetdeltagere, når de går ude på ruten, kan deltage i en De 7 tegn-quiz, hvor svarene skal findes langs ruten.
Det er også oplagt for lokalforeninger at bruge materialerne til lokale arrangementer, hvor man gerne vil sætte fokus på kendskabet til symptomer på kræft på en sjov og anderledes måde.
Vi forventer at materialepakkerne vil blive bestilt af en række stafetter landet over, og det kan derfor være en god idé at lokalforeningerne koordinerer med stafetfrivillige, så materialerne genbruges i flere forskellige lokale sammenhænge også udover stafetterne.
Materialerne vil forventeligt være klar til bestilling i midten af april, så de første stafetter i maj måned kan have dem med. I vil få besked så snart materialerne er klar til bestilling.
Hvis du har spørgsmål kan du kontakte projektmedarbejder Julie Hedegaard Mortensen på jum@cancer.dk eller tlf. 35 25 76 86