Johnny Andersen (tv.) er frivillig indsamlingsleder i Køge og næstformand i lokalforeningen. Sammen med Finn Christiansen og de andre frivillige, tager han imod indsamlingsbøtterne, når indsamlerne kommer tilbage fra deres ruter. Foto: Katinka Agger

Læs også: Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen

I Køge begynder indsamlerne for alvor at vende tilbage fra ruterne. De kommer i stimer, og Nordeas banklokale, som denne særlige søndag er forvandlet til indsamlingskontor, er med mellemrum fuld af mennesker.

De venter på at få indsamlingsbøtten skåret op, sedlerne talt og mønterne puttet i tællemaskinen. Den klirrende lyd fra mønterne hæver sig over den hyggelige småsnak.

- Man bliver helt høj på den gode stemning. Dét her er tre måneders hårdt arbejde værd, udbryder Johnny Andersen glad og ser ud over alle indsamlerne.
Han er næstformand i Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Køge og leder af Landsindsamlingen i byen.

Johnny fortæller, at han elsker at høre alle de gode historier, når indsamlerne kommer tilbage efter at have ringet på hos folk.

- Og så er det virkelig dejligt at se, at der er så mange børn med til at samle ind, og at de virkelig går op i det, siger han.

Skåle med slik og en brikjuice får da også energiniveauet op, og det hjælper også, at der udloddes præmier til indsamlerne.

Læs også: Tak til alle frivillige indsamlingsledere

Pengene tælles op. James på seks og Ally på fire har selv puttet mønter fra sparebøsserne i indsamlingsbøtten. 2.875,50 kroner havde familien samlet ind. Foto: Katinka Agger

En heldig indsamler
Et af de børn, der har heldet med sig, er James på seks år. Allerede udenfor møder familien en anden indsamler, der har vundet et bordhockeyspil, som hun synes, han skal have.

Lidt efter viser det sig, at familien også selv har vundet en præmie – en creme, som mor Ida dog får lov at beholde.

Familien har meldt sig som indsamlere, fordi de gerne vil støtte den gode sag og starte en tradition for deres børn.

Som barn samlede far Andreas nemlig altid ind med sine forældre. Men i år har familien doneret mere end deres tid til kræftsagen.

- Børnene har selv puttet penge fra deres sparebøsser i indsamlingsbøtten. James ville helst give guldmønter, og Ally ville helst give de mønter, der havde hjerter på. Og så stak vi også lige af fra vores rute på vejen og gik forbi farmor og farfar, så de kunne give lidt, fortæller deres mor, Ida Jasim.

Læs også: Det går din støtte til

Jette har samlet ind til kræftsagen i mange år. Nu hjælper hun for andet år til på indsamlingskontoret. Foto: Katinka Agger

Terminalpatient gjorde udslaget
Bagerst i lokalet sidder Jette Andreasen, og det er hende, der uddeler præmierne. Hun var selv indsamler i 12-14 år, før hun sidste år blev hevet ind til at give en hånd med på indsamlingskontoret.

Hun meldte sig i sin tid som frivillig for kræftsagen, fordi hun mødte mange terminalpatienter gennem sit arbejde i hjemmeplejen.

- Jeg husker især en 35-årig mand, der var så syg. Jeg kan huske, hvordan hans børn kravlede op i sengen til ham. Det var så trist. Der var også en anden patient – en ung mor – som jeg var hos omkring juletid. Hun vejede så lidt, at jeg næsten selv kunne bære hende ud i bad. Hendes mand fik plejeorlov, men nåede næsten ikke at bruge den, før hun døde. Dét gjorde udslaget for mig, fortæller hun.

Så meget ros at man bliver flov
Men Jette er langt fra den eneste frivillige, der har et særligt forhold til kræftsagen og som har holdt fast i mange år. Pia Torp og Thomas Christensen har samlet ind i henholdsvis 12 og 11 år.

Det var en tv-reklame, der i sin tid fik Pia til at melde sig på et tidspunkt, hvor hendes moster var syg med kræft. Men netop i år er kræftsagen igen kommet tæt på parret.

- Helt aktuelt har vi en kammerat, der starter i kemo i morgen. Han har desværre fået at vide, at han nok ikke behøver at købe julegaver i år, fortæller Thomas.

De to går på hver deres faste rute og mødes så igen bagefter. Pias rute fører hende forbi et område med plejeboliger, hvor hun altid bliver budt indenfor til en snak.

- Det er utrolig hyggeligt at møde de ældre år efter år. Jeg tror også, det er en ekstra tryghed for dem, at de ved, hvem det er, der ringer på, siger hun og Thomas tilføjer med et smil, at man sommetider oplever at blive rost så meget som indsamler, at man bliver helt flov.

- Det gør i hvert fald, at vi slet ikke er i tvivl om, at vi tager en tur igen til næste år, siger Pia Torp.

Det er ikke for sent at støtte kræftsagen. Opret eller støt en indsamling her: Indsamling.dk