Søndag den 11. april gik omkring 14.000 indsamlere på gaden for at samle penge ind til forskning i kræft, forebyggelse og ikke mindst støtte til de mange tusind mennesker, der hvert år får stillet en kræftdiagnose og deres pårørende. Landsindsamlingen fortsatte digitalt indtil 18. april, og nu er resultatet gjort op.
41 millioner kr. blev der indsamlet, og dermed er rekorden på 37 mio. kr. fra 2016 slået. Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse er både ydmyg og overvældet over danskernes opbakning.
- Det er virkelig imponerende. Selvom vi hørte fra vores mange frivillige indsamlingsledere og indsamlere, at årets indsamling var gået rigtig godt, så er resultatet væsentligt højere, end vi overhovedet havde turdet håbe på, siger Helen Bernt Andersen.
Klik på billedet øverst i artiklen og se hendes videohilsen til alle indsamlingsledere og frivillige hjælpere.
Mange tak. Vi er stolt af resultatet. Tak til god opbakning og support fra alle ansatte i administration og i regionskontorerne.
21. april 2021 10:46
Der skulle stå - Tak for (ikke tak til).
21. april 2021 10:48