Luk

Afholdelse af generalforsamling i din lokalforening

Det nye år starter med afholdelse af generalforsamlinger i alle lokalforeninger. Den skal afholdes inden udgangen af marts og skal varsles senest 14 dage før til medlemmerne.

4. januar 2022
Nanna Berg, Patientstøtte & Frivillig Indsats

En væsentlig del af lokalforeningernes virke er at afholde generalforsamling. For at kunne afholde generalforsamlingen, skal den ifølge vedtægterne leve op til følgende betingelser:

  • Generalforsamlingen skal offentliggøres 14 dage inden afholdelse

  • Indkomne forslag skal indsendes 8 dage inden afholdelse

  • Medlemmer af Kræftens Bekæmpelse skal have mulighed for at deltage

Derudover er det af demokratiske årsager vigtigt, at det er muligt at give sin stemme til kende, og at der er mulighed for anonym afstemningen.

Udsend varsel med nyhedsbrevet
Da alle lokalforeninger afholder generalforsamling inden for samme tidsinterval, så er der vigtigt, at I i god tid planlægger udsendelse af indkaldelsen til generalforsamlingen.

Send gerne jeres indkaldelser i nyhedsbrevet ind til os i nyhedsbrevsskabelonen på frivillig@cancer.dk, så snart det er udarbejdet. I kan blot skrive den dato, hvor I vil have sendt det ud. Det skal være minimum 14 dage før men meget gerne tidligere.

Hvorfor generalforsamling?
Generalforsamlingen er lokalforeningens øverste demokratiske myndighed. Det er her, medlemmerne har mulighed for at være med til at bestemme, hvordan lokalforeningen skal udvikle sig, hvem der skal vælges ind i bestyrelsen og hvad I skal arbejde med i det kommende år. Det er derfor vigtigt, at I får indkaldt i god tid, så flest muligt får lejlighed til at byde ind.

At holde en vellykket generalforsamling kræver planlægning – og vi anbefaler jer at gå i gang med forberedelserne i god tid før mødet

Sæt tid af i bestyrelsen til at diskutere, hvordan I gerne vil have generalforsamlingen skal foregå. I skal blandt andet finde en dygtig dirigent og en god referent.

Fysisk eller digital generalforsamling
Vi håber stadig på, at generalforsamlingerne kan afholdes fysisk, men hvis coronasituationen ikke tillader det, så kan områdekonsulenten hjælpe jer med at afholde det digitalt over Teams. 

Der vil blive sendt dokumenter ud i lighed med sidste år, som I kan bruge som inspiration til afholdelse af jeres generalforsamling.

2

Kommentarer

Liva Justesen

Liva Justesen Jeg håber, at det stadig kun er 5 arbejdsdage før udsendelse, der er gældende?
venlig hilsen Liva Justesen, Greve

4. januar 2022 18:04

Nanna Berg

Nanna Berg Kære Liva
Det er korrekt, at det er 5 arbejdsdage før udsendelse, der er gældende (men husk dog at generalforsamling skal annonceres minimum 14 dage før afholdelse). Vi vil dog appellere til, at I sender invitationen ind til os i så god tid som muligt, da vi erfaringsmæssigt får mange nyhedsbreve, der skal ud i samme generalforsamlingsperioden. Det øger presset på vores systemer og på vores kolleger, der sidder med udsendelsen.
Bedste hilsner 
Nanna Berg
Kommunikationskonsulent i Frivillig Indsats

5. januar 2022 08:42