Jette er frivillig i en kræftrådgivningen i Aarhus. I 2009 mistede hun sin 24-årige søn Jeppe til kræft.
Det var et vendepunkt for Jette, da hun for godt ti år siden mødte op på Hejmdal, Kræftrådgivningen i Aarhus, for at melde sig som frivillig. Selvom det er angstprovokerende at køre ned ad Hospitalsgaden, hvor hun havde fulgt sin afdøde søn Jeppe til onkologisk afdeling, følte hun, at han havde hånden i ryggen på hende:
- Da Jeppe døde, skulle jeg overhovedet ikke have noget med kræft at gøre. Jeg skulle komme mig over det allerværste. Men efter noget tid kom det til mig: Der er ikke noget, der kommer til at give mere mening for mig. Det er, som om Jeppe udpeger retningen for mig.
Jette blev værtsfrivillig og tager imod de folk, der besøger rådgivningen – og få år efter blev hun sorggruppeleder for ældre, der har mistet en ægtefælle.
- Det er en kæmpe gave at få som frivillig: At man møder nogen, man kan spejle sig i. at mærke, at det man gør, gør en forskel. Jeg fortæller folk, at de skal have deres døde med sig. For hvis vi holder op med at tale om vores døde, så mister vi dem en gang til.
Læs hele Jettes fortælling om at miste sin 24-årige søn til kræft:
Vi bliver aldrig færdige med at tale om Jeppe
Du kan støtte op om kræftsagen ved at melde dig som indsamler til Landsindsamlingen 3. april: