Det er sundhedspersonalet, som skal instruere patienterne i, hvilke symptomer de skal holde øje med. Foto: Colourbox.

Det er vigtigt, at kræftpatienter er opmærksomme på, hvilke signaler deres krop sender, når de bliver sendt hjem fra hospitalet efter endt behandling. For i nogle tilfælde kan det være vigtigt at reagere hurtigt, hvis der f.eks. er tale om symptomer på tilbagefald.

Desværre er der noget, som tyder på, at det langtfra er alle kræftpatienter, der er godt instrueret i at holde øje med symptomer/tegn på, at kræften muligvis er vendt tilbage.

I Kræftens Bekæmpelses barometerundersøgelse svarer flere end hver tredje kræftpatient nemlig, at de ikke ved, hvilke symptomer der kan være tegn på tilbagefald. Og halvdelen ved ikke, hvilke symptomer der kan være tegn på senfølger.

Patienter skal selv holde øje
I dag bliver næsten alle kræftpatienter tilbudt at deltage i opfølgningsforløb, efter de har afsluttet deres behandling. Opfølgningsforløbene erstatter de tidligere kontrolforløb.

Med indførelsen af opfølgningsforløbene er det i højere grad end tidligere patienten selv, der skal være opmærksom på symptomer, der kan være tegn på tilbagefald. Patienten skal aflæse symptomer og give besked til de sundhedsprofessionelle, som herefter skal vurdere, om der skal foretages yderligere.

Der kan opstå symptomer, som knytter sig til senfølger af kræftsygdom og behandling, men som ikke er tegn på tilbagefald. Men der kan også opstå symptomer, som er tegn på tilbagefald. Her er det vigtigt, at man reagere hurtigt.

En vigtig del af opfølgningen er, at den sundhedsprofessionelle i forbindelse med udskrivning instruerer patienten i at holde øje med tegn på, at kræftsygdommen eventuelt er vendt tilbage. For hvis sygdommen vender tilbage, er det naturligvis vigtigt at komme i behandling så tidligt som muligt.

En velfungerende opfølgning, hvor kræftpatienten bliver kompetent til at vurdere de symptomer, vedkommende mærker, skaber samtidig tryghed. Det en kilde til utryghed ikke at kende symptomer på tilbagefald og/eller senfølger. Kræftpatienter skal ikke gå og være ængstelige for, om kræftsygdommen er vendt tilbage, hver gang de mærker et eller andet.

Den er gal i alle regioner
I den seneste artikel i Regionsudvalgsnyt blev det beskrevet, hvordan vi nu er nået dertil, at størstedelen af kræftpatienter med behov for genoptræningstilbud får et dækkende tilbud. Det er formentlig et vedvarende fokus på genoptræningsområdet gennem de seneste 12 – 13 år, der har tilvejebragt de tilfredsstillende tal i forhold til kræftpatienters genoptræning

Så gode takter ses altså endnu ikke i forhold til den øvrige opfølgning. Der er mange, som er savner kendskab til betydningen af de symptomer, de måtte få. Og ser man på tallene for hver enkelte region, ser det ikke ud til, at man kan at trække en enkelt region frem og vise, at her har vi regionen med den gode opfølgning.

Der kan måske i tallene anes en svag tendens til, at Region Hovedstaden klarer udfordringen en lille smule bedre i forhold til tegn på tilbagefald, hvor de ligger 4 procentpoint bedre end gennemsnittet. Men over hele linjen er der behov for at gøre det bedre.

Som det fremgår af nedenstående to tabeller er der i alle regioner en ganske stor andel af kræftpatienterne, som ikke har eller i mindre grad har viden om tegn på tilbagefald eller tegn på senfølger.

Samlet set må det altså konstateres, at det ikke ser så godt ud i nogen af de fem regioner, når der tales om kræftpatienters kompetence til at vurdere symptomer. Denne del af opfølgningen er derfor et område, som regionerne fremadrettet skal arbejde med.

Og Kræftens Bekæmpelses regionsudvalg kan, når lejligheden byder sig, drøfte opfølgningsforløbene med regionerne og henvise til, at patienternes egne rapporteringer i barometerundersøgelsen viser, at det er nødvendigt at arbejde på at få styrket patienternes symptomkendskab. 

Læs barometerundersøgelsen med regionale data her.

Læs mere om opfølgning her.