Luk

Bedre plads til pårørende på arbejdsmarkedet

Fredag var der høring om pårørende på arbejdsmarkedet på Christiansborg. Arrangørerne var Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med 10 større organisationer. Til høringen deltog blandt andet formand for Bornholms Lokalforening, Lis Hamfeldt, formand for Frederikshavns lokalforening, Fie Mølholt og formand for Regionsudvalget og Hovedbestyrelsesmedlem, Marianne Karstensen. De er alle meget optaget af fokusområdet pårørende, og var yderst tilfredse med at deltage i høringen.

30. oktober 2018
Rikke Holm, Forening og Frivillige

Arrangørerne af høringen, har sammen identificeret tre centrale tiltag, som er nødvendige for, at pårørende kan fastholdes på arbejdsmarkedet og leve gode liv, samtidig med at de er aktive pårørende:

  • Pårørende dage.
  • Fleksibel hjemmehjælp og orlov.
  • Bedre mulighed for afløsning.

Forud for en fin præsentation af de tre centrale tiltag, var der gode oplæg. Der var blandt andet et oplæg af professor Bent Greve, der både præsenterede, og reflekterede over en ny undersøgelse om pårørende på arbejdsmarkedet. Han understregede vigtigheden af at give plads til pårørende. Du kan læse om undersøgelsen her.

Til en høring hører også en paneldebat, og her var politikere, arbejdsmarkedets partere og formanden for landsorganisationen, SIND, præsenteret. Alle var enige i, at flere af disse tiltag burde være mulige at gennemføre, og alle var enige i, at dette er startskuddet på en vigtig debat om et meget vigtigt emne.

Hør her hvad Lis Hamfeldt og Marianne Karstensen har at sige umiddelbart efter høringen: