GSNOR - hva' for noget?
Det kunne lyde som første skridt på vejen mod et evigt liv, da forskning fra Kræftens Bekæmpelse i 2018 pegede på at enzymet GSNOR spiller en helt central rolle i at vores celler ældes.

I takt med at vi bliver ældre, svækkes kroppen og risikoen for kræft og en række andre sygdomme stiger, og forskningen viste, at efterhånden som celler ældes, falder mængden af GSNOR. Hvis man derimod i laboratorieforsøg ændrede cellernes gener, så de havde højere mængder af GSNOR, blev ældningen forsinket.

Hos unge mus, der manglede GSNOR fandt forskerne en række fysiske skavanker, som ellers er forbundet med gamle mus: De havde svækket muskelstyrke, ophobning af affaldsstoffer fra cellerne i hjernen som svarer til det man ser hos neurodegenerative sygdomme så som demens, nervelidelser som er typiske for ældre dyr, et dårligere immunforsvar og en højere risiko for at udvikle kræft. Og ved at studere en gruppe af mennesker, som inkluderede nogle, der var over hundrede år gamle, så forskerne, at niveauet af GSNOR var højt hos unge, aftager med alderen – for igen at være højt hos dem, der lever længe nok til at blive over hundrede.

Forskerne understregede dog, at man ikke kan tolke resultaterne som viden, der kan føre til evigt liv. De er snarere interessante i forskningsmæssig sammenhæng, men forskerne håber, at det er viden, som på længere sigt kan føre til nye måder at forebygge sygdomme såsom kræft.

Forskere udvikler ny metode til immunterapi
Behandling med immunterapi har gennem de seneste år leveret en række bemærkelsesværdige resultater – og årets Nobelpris i medicin gik til to af pionererne indenfor netop immunterapi. Også forskningen hos Kræftens Bekæmpelse bød på nyt indenfor området i årets løb.

Her udviklede et team af forskere fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse en ny metode, som kan være første skridt på vejen mod en ny form for immunterapi-behandling. Den nye metode hedder ALECSAT, og det er forskernes håb, at den en dag kan blive til en ny kræftbehandling.

Metoden bruger som ved andre former for immunterapi kroppens eget forsvar mod kræftsygdommen – men med en række ændringer og fordele. Først og fremmest er immuncellerne aktiveret til specifikt at finde og ramme kræftceller, hvilket øger effektiviteten af behandlingen og mindsker risikoen for bivirkninger.

ALECSAT er afprøvet på patienter med hjernekræft af typen glioblastom i et såkaldt fase 1-forsøg, som blandt andet viste, at patienterne ikke havde nogen alvorlige bivirkninger fra selve behandlingen. Resultaterne fra forsøget giver forskerne håb om, at de er på rette spor, og planen er at udføre flere kliniske forsøg.

Støtte til pårørende
En kræftsygdom rammer ikke kun den, der bliver syg, men i høj grad også både ægtefæller og børn. Det kom der ekstra fokus på i årets løb, takket være forskning der viste, at børn der mister en forælder, risikerer, at tabet mærker dem mange år frem. De har en øget risiko for senere i livet at blive skilt og har lavere sandsynlighed for at opnå en uddannelse.

Forskningen understreger, hvor vigtigt det er, at de voksne, der er i kontakt med børn, der mister en forældre, er godt klædt på til at hjælpe og støtte barnet, hvis det er nødvendigt.

Også som ægtefælle slår livet en kolbøtte, når ens nærmeste får diagnosen kræft. Særlig hårdt kan det være for pårørende til patienter med hjernekræft – her viste forskning fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og Nordsjællands Hospital, at partnere til patienter med hjernekræft, har fire gange øget risiko for at få udskrevet medicin mod angst, søvnproblemer eller depression.

Forskningen understreger, hvor vigtigt det er, at de pårørende får særlig hjælp og støtte.

International genlyd
Også uden for landets grænser gjorde kræftforskning støttet af Kræftens Bekæmpelse sig gældende. Her slog en stor international rapport endeligt fast, at fuldkorn forebygger tarmkræft. Konklusionen var blandt andet baseret på forskning fra Kræftens Bekæmpelses store befolkningsundersøgelse ’Kost, kræft og helbred’, som nu vil få indflydelse på kostanbefalingerne i hele den vestlige verden.

Konklusionen i rapporten er, at for hver 48 gram ekstra fuldkorn man spiser om dagen, mindsker man sin risiko for at få tarmkræft med 17 pct. Herudover understreger rapporten også en række andre mere velkendte måder at forebygge tarmkræft på, eksempelvis ved at være fysisk aktiv og holde normalvægten.

Ny viden om kendt medicin
Gennem de seneste år har der i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning været et fokus på at få mere viden om, hvordan kendt medicin virker ved kræft. Tidligere forskning har vist, hvordan allerede godkendt medicin som eksempelvis bestemte former for allergi medicin ser ud til at forstærke effekten af kemoterapi.

Men kendt medicin kan også vise sig at have uønskede virkninger i forhold til kræft. Det var tilfældet for blandt andet det blodtrykssænkende medicin, hydrochlorthiazid.

I en række undersøgelser viste forskere fra Syddansk Universitet og Kræftens Bekæmpelse, at det hyppigt brugte blodtrykssænkende middel hydrochlorthiazid øger risikoen for en række kræftsygdomme. Midlet øger hudens følsomhed overfor uv-stråling fra solen, og det øger risikoen for hudkræft af typen basalcellekræft eller pladecellekræft, læbekræft, og sandsynligvis for visse undergrupper af modermærkekræft.

Resultaterne har fået danske og europæiske myndigheder til at ændre anbefalingerne for brug af midlet. Fremover bør lægerne overveje at vælge et andet middel til deres patienter, som tidligere har haft hudkræft eller andre celleforandringer i huden. Patienter i behandling med hydrochlorthiazid bør gøres opmærksomme på, at de skal holde øje med, om de får forandringer i huden, og straks søge læge, hvis de gør.

HPV-infektion spiller hovedrolle i udvikling af peniskræft
Et af årets sidste forskningsresultater gav ny viden om virusset HPV. Her viste forskning, at godt halvdelen af alle tilfælde af den sjældne kræftform, peniskræft og hele 80 pct. af de sværeste forstadier til sygdommen skyldes virusset HPV.

Det var forskere fra Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet, der stod bag resultaterne, som samlede data fra alle de studier, der hidtil er offentliggjort. De bekræfter tidligere viden om HPVs rolle ved peniskræft, men det er første gang forskning giver så solide tal at sætte bag. Især i forhold til forstadierne, er det en stærk dokumentation af betydningen af HPV.

Foruden peniskræft er infektion med HPV hos mænd også skyld i analkræft og visse typer af hoved-halskræft. Man kan ikke screene mod peniskræft, men en del af kræfttilfældene og størstedelen af forstadierne kan forebygges gennem den vaccine, som fra næste år bliver tilbudt drenge som en del af børnevaccinationsprogrammet. 

Forskningen giver et godt grundlag for at forudsige, hvor mange tilfælde af peniskræft det vil være muligt at forebygge. Desuden giver den startværdierne for, hvor mange tilfælde af peniskræft og forstadier til sygdommen der opstår inden vaccinen er indført. Dette vil også danne en god baggrund for senere at bedømme gevinsterne af vaccinen.

Klædt på som frivillig
Du har mulighed for at følge med i seneste nyt på forskningsområdet her på frivillig.dk. Log ind og klik på "Nyheder". Herefter klikker du på "ForskningsNyt".