Frivillig-året 2023 er allerede i fuld gang med kampagner og møder lige om hjørnet. Selvom det ikke er alle datoer, der er kommet endeligt på plads endnu - og mange flere begivenheder med sikkerhed vil komme til - så er der alligevel nok at skrive i kalenderen. Her er et overblik over året:
JANUAR
17. januar går årets først arvekampagne i gang. Den løber frem til 13. februar, hvor du kan støde på kampagnen i annoncer og tv. Læs om kampagnen.
18. januar er der regionspolitisk formandsmøde. Her mødes formænd og næstformænd for regionsudvalgene for bl.a. at tale om det nye regeringsgrundlag, om senfølger samt om, hvordan man opnår indflydelse på de kommende sundhedsaftaler, som regionerne lige nu er i gang med at udvikle. Læs mere om, hvem der sidder i regionsudvalgene
21. januar er der Kick-off for Stafet For Livet 2023, hvor frivillige fra stafetternes styregrupper er inviteret til Middelfart for at tage hul på den kommende stafetsæson. Der bliver taler, workshops og masser af vidensdeling, bl.a. om senfølger som er tema for årets stafetter.
23. januar går en ny kampagne om screening i gang. Det er nemlig kun hver anden kvinde i 20’erne, der bliver screenet for livmoderhalskræft. Læs mere om kampagnen.
28. januar er det lokalforeningernes tur, når der er lokalforeningskonference i Vejle. Her er også workshops og oplæg, og bl.a. er den nye frivilligstrategi på programmet.
FEBRUAR
I februar går forberedelserne til Landsindsamlingen for alvor i gang. Hvis du er indsamlingsleder, vil du opleve at få information tilsendt løbende op mod selve Landsindsamlingen 16. april. Læs mere om Landsindsamlingen
MARTS
Fra 6.-19. marts løber kampagnen ’Tjek mærkerne’, der skal minde alle om, at få tjekket mistænkeligt udseende modermærker og opsøge læge, hvis der kan være tegn på kræft. Du kan læse mere om kampagnen her: Tjek mærkerne
Inden udgangen af marts skal lokalforeningerne have afholdt deres generalforsamlinger. Typisk afholdes de løbende i januar, februar og marts. Generalforsamlingen er en lokalforeningens øverste demokratiske myndighed. Det er her, medlemmerne har mulighed for at være med til at bestemme, hvordan lokalforeningen skal udvikle sig, hvem der skal vælges ind i bestyrelsen og hvad I skal arbejde med i det kommende år. Læs om afholdelse af generalforesamling.
APRIL
16. april er der Landsindsamling, hvor vi går vil på gaden og samler ind til kræftsagen landet over. Det tager kun 2-3 timer at samle omkring 1.000 kroner ind, så du kan gøre en stor forskel ved at investere få timer. Meld dig til Landsindsamlingen
Fra den 24. april kan du deltage i Pink Cup, der er en landsdækkende golfturnering (18-hullers stableford turnering) for kvinder, som spilles til fordel for brystkræftsagen. Golfturneringen kan spilles på en valgfri dag fra 24. april til 17. august, og du kan allerede nu tilmelde din golfklub nu. Tilmeld din klub til Pink Cup
MAJ
Fra starten af maj og frem til september er der Stafet For Livet landet over. Sidste år blev der afholdt 63 stafetter. Du kan løbende følge med og finde en stafet nær dig på stafetforlivet.dk og via de Facebook-sider, som mange af de lokale stafetter har oprettet.
6. og 7. maj er der repræsentantskabsmøde. Repræsentantskabet er Kræftens Bekæmpelses øverste myndighed, som fastsætter foreningens vedtægter og vælger hovedbestyrelsen. Det består af repræsentanter for lokalforeningerne, repræsentanter fra regionsudvalgene, medlemmerne af repræsentantskabets præsidium samt hovedbestyrelsens medlemmer. Du kan holde dig løbende orienteret om repræsentantskabsmødet her på frivillig.dk.
Fra 22.-26. maj (uge 21) er der Den lokale soluge, hvor frivillige bidrager til, at børnene i landets børnehaver lærer om god solbeskyttelse gennem leg og læring. Læs mere om solugen
Fra 16. maj til 12. juni er der igen Arvekampagne. Er du frivillig i en lokalforening, kan du støtte op om kampagnen ved nemt og gratis arrangere et foredrag om arv og testamente. Arrangér et foredrag om arv
JUNI
I juni er der som altid solkampagne. Igen i år kan frivillige være med til at udbrede Kræftens Bekæmpelses version af Feriesangen på folkeskolerne. Vi har nemlig digtet et ekstra vers om solbeskyttelse til den kendte sang. Læs mere om solkampagnen
5. juni er det fars dag, og igen i år har vi fokus på forebyggelse, når vi omdøber dagen til Red din fars-dag. Kampagnen handler om at få far til at gå til lægen og blive tjekket, hvis han har tegn på kræft. Læs mere her
I juni afholdes der også både lokalpolitiske formandsmøder og valgmøder i regionsudvalgene. Hvis du er nysgerrig på vores forenings organisation, kan du læse mere her: Sådan er Kræftens Bekæmpelse organiseret
JULI
I juli ligger meget frivilligarbejde stille, når de fleste holder sommerferie.
AUGUST
I august starter Stafet For Livet op igen efter sommerferie-pause i juli. Du er altid velkommen til at være med – som deltager eller frivillig. Find en stafet nær dig
SEPTEMBER
10. september er der for fjerde år i træk Brysternes Motionsdag, hvor du kan gå eller løbe til fordel for brystkræftsagen. Du kan både deltage virtuelt (fra din egen eller en andens adresse) eller fra Charlottenlund Travbane. Her kan du tilmelde dig
OKTOBER
7. oktober er der Lyserød Lørdag, hvor vi samler ind til brystkræftsagen med events over hele Danmark. Bliver der ikke allerede afholdt Lyserød Lørdag i din by, kan du arbejde for at få eventen til byen - eller du kan være frivillig i en af de events som allerede findes. Se hvordan du kan være med.
23.-29. oktober (uge 43) er der Knæk Cancer, hvor du kan lave din egen indsamling, købe lysposer, lave Knæk Cancer-blomster og meget mere for at samle ind til kræftsagen. Der er indsamlinger over hele landet, og det hele kulminerer med et stort Knæk Cancer-show på TV2. Læs mere om Knæk Cancer
NOVEMBER
Fra 7. november til 4. december er der igen Arvekampagne. Er du frivillig i en lokalforening, kan du støtte op om kampagnen ved nemt og gratis arrangere et foredrag om arv og testamente. Arrangér et foredrag om arv
I løbet af november er der desuden politiske dialogmøder og regionsudvalgs-konference. Hvis du er nysgerrig på vores forenings organisation, kan du læse mere her: Sådan er Kræftens Bekæmpelse organiseret
DECEMBER
I december er der altid masser af julestemning og julepynt at finde i Kræftens Bekæmpelses mange genbrugsbutikker landet over. Stik hovedet ind og få et godt tilbud. Der er også altid brug for flere frivillighænder i genbrugsbutikkerne. Læs mere om genbrugsbutikkerne