Vi har besøgt 61 solcentre i 11 kommuner. Grafik: Forebyggelse og Oplysning
Nu er det snart tre uger siden, vi lancerede ’solcenter-tjek’ indsatsen. Den har til formål at undersøge, hvilke informationer solariebrugere mødes af i solcenteret, og om de oplyses tilstrækkeligt om risikoen ved solariebrug, inden de lægger sig i solariet.
Undersøgelsens resultater skal indgå i en større indsats for at få solarieloven revideret.
Takket være jeres gode arbejde er vi i gang med at tjekke solcentre i 11 kommuner. Indtil videre har vi tjekket 61 solcentre, og der er flere på vej. Så man må sige, at vi er kommet rigtig fint fra start.
Sammen kan vi nå længere
Vi vil selvfølgelig gerne nå ud i endnu flere kommuner. Jo flere solcentre, vi tjekker, desto klarere billede får vi af, hvilke informationer solariebrugere møder i de danske solcentre, og jo stærkere står vi, når vi skal i dialog med de danske politikere.
Hvis du synes, at opgaven lyder spændende, kan du melde dig som ’Solcenter-tjekker’. Det tager kun fem minutter at tjekke et solcenter.
Du kan se, hvad opgaven går ud på i denne video.
Meld dig som ’Solcenter-tjekker’
Du er velkommen til at kontakte seniorprojektleder Christine Lind Behrens på behrens@cancer.dk eller tlf. 35 25 77 36, hvis du vil høre mere om indsatsen og/eller melde dig som ’Solcenter-tjekker’.
Du kan også læse mere i jobopslaget. Indsatsen løber frem til den 2. april.