Kræftens Bekæmpelse har tidligere udtrykt bekymring for, at corona og nedlukning har påvirket kræftområdet negativt. Resulterede nedlukningen i, at færre kræftpatienter blev udredt, og blev de udredt i henhold til de forløbsmål, der er i kræftpakkerne? Det var et af de store spørgsmål i kølvandet på corona og nedlukning.

På grund af omlægning af landspatientregistret (LPR) var det i løbet af 2020 ikke muligt at få data, der kunne fastslå om bekymringen var reel. Men nu foreligger der data, som peger på, at der under corona-perioden i 2020 synes at have været samme aktivitet på kræftområdet som før nedlukningen.

Når der med formuleringen 'synes at have været' udtrykkes et forbehold, er det fordi datakvaliteten ikke er af vanlig standard – data karakteriseres som udviklingsdata, der skal tolkes med forsigtighed. 

De data, der er til rådighed, viser overordnet set, at antallet af kræftpakkeforløb - både udredningsforløb eller forløb, hvor behandling blev igangsat - i 2020 ikke ligger lavere end i 2018. Tværtimod viser de data, Danske Regioner stiller til rådighed, at der i 2020 er lidt flere kræftpakkeforløb end i 2018. Data viser også, at målopfyldelsen for forløbstider samlet set er lidt højere i 2020, end vi så i 2018. 

Det er jo udmærket. Men husk altså, at der skal tages forbehold for disse sammenligninger mellem 2020 og 2018 på grund af datakvalitet og ændring af registreringspraksis. Og ekstra grund til bekymring for om data er korrekte opstår, når man konstarer at der i 2020 samlet set var færre kræftdiagnoser end i 2019. Antallet af kræftdiagnoser stiger ellers typisk fra år til år. 

Det vil sige, at vi har data, der peger på øget aktivitet, men samtidigt er der stillet færre diagnoser. Der er noget, der skurrer.

Alt er næppe godt
Men er alt så godt, hvis disse aktivitetsdata ellers viser sig holdbare? Nej, det vil være en for tidlig konklusion at drage. For vi ved, at der under nedlukningen i foråret 2020 blev henvist færre til kraftpakker, og at der ikke blev diagnosticeret nær så mange kræfttilfælde som forventet.

Mange afstod fra opsøge egen læge, og nogle gange blev en konsultation hos egen læge omlagt til at foregå via telefon eller video. Det er ikke en kommunikationsform, som faldt alle patienter lige let, og formentlig heller ikke alle læger lige let.

Screeningsdeltagelsen faldt også i samme periode.

Hvad har det betydet? Desværre har vi ikke noget svar på det gode spørgsmål. 

Det er en kendt sag, at stadiefangst kan være afgørende for kræftpatientens prognose. Så det er svært at forestille sig andet, end at resultatet af nedlukningsperioden er, at nogle kræftpatienter i 2020 fik diagnosticeret deres kræft senere, end de ellers ville. 

Beklageligvis foreligger der ikke endnu data, som kan fastslå konsekvenserne af nedlukningen i foråret 2020, når vi taler prognose og overlevelse. Kræftens Bekæmpelses forskningsafdeling vil undersøge problemstillingen. 

Vi kan foreløbig kun konstatere, at data peger på, at man i løbet af 2020 fik indhentet det lavere antal henvisninger til kræftpakkerne, som var et resultat af forårets nedlukning. 

Men husk, at vi her taler aktivitetsdata - dvs antal udredningsforløb og antal pakkeforløb med initialbehandling. Og det er altså aktivitetsdatadata, som ikke kun Kræftens Bekæmpelse, men også sundhedsdatastyrelsen, er bekymrede for, hvorvidt er retvisende.