Regionsudvalgsformand Jørgen Nørgaard har i løbet af sine omkring 40 år som frivillig i Kræftens Bekæmpelse blandt andet været med til at sikre, at der blev afsat 44 millioner til at udskifte gamle strålekanoner. Foto: Privat

Hvorfor valgte du at blive frivillig?
- Det er noget, der har udviklet sig langsomt gennem årene. Jeg startede som indsamler for omkring 40 år siden. Efterfølgende blev jeg fanget ind i Lokalforeningen her i Nakskov som bestyrelsesmedlem, og senere blev jeg formand og stillede op til Hovedbestyrelsen. Her var jeg med i ni år, hvoraf jeg var næstformand de sidste tre år.

- Som medlem af hovedbestyrelsen var jeg med til at beslutte den nye struktur med regionsudvalg og lokalforeninger, der skulle matche kommunalreformen fra 2007, hvor amterne blev erstattet af regioner. Før kommunalreformen havde vi ikke noget praktisk arbejde på regionalt basis i lokalforeningerne. Hvis der skete noget på regionalt basis, var det Strandboulvevarden (hvor Kræftens Bekæmpelse har kontor i København, red.), der tog sig af det.

- Jeg stillede op af egen fri vilje til vores regionsudvalg her i Region Sjælland, fordi jeg følte en forpligtelse. På det første bestyrelsesmøde var der nogen, der mente, at jeg skulle være formand. Det har jeg så været siden.

Har du været motiveret af egne erfaringer med kræft?
- Min kone blev ramt af brystkræft og blev opereret sidste år og er rask igen. Det er dog ikke sygdom i familien, der har været udslagsgivende for mig som frivillig. Vores daværende direktør Arne Rolighed sagde, at dem, der har overskuddet, har også forpligtelsen. Det er jeg meget enig i. Samtidig er der også et socialt element i at være frivillig, særligt i en lokalforening. I et lille lokalsamfund som vores i Nakskov, er det let at komme i kontakt med folk. I regionsudvalget kommer folk fra mange forskellige egne af regionen, og der er ikke så meget fokus på det sociale. Det handler mere om det faglige og om at få regionspolitikerne i tale, så vi får størst mulig indflydelse for kræftsagen.

Hvad er din bedste oplevelse som frivillig?
- Som frivillig i regionsudvalget har det bedste været at have kontakten til regionspolitikerne. Når man skal henvende sig og bede om noget, er det guld værd at have opbygget et godt tillidsforhold. Vi har et årligt møde med regionsrådsformanden, som jeg sætter meget stor pris på. Vi skal bare ringe og booke tid, så kan vi møde op og få en god snak.

- Jeg vil ikke påstå, at det udelukkende var efter vores ønske, at der er blevet oprettet en ny klinik for senfølger i Roskilde. Men jeg oplever helt bestemt, at der er blevet lyttet til, at vi havde bedt om, at arbejdet med senfølger skulle fremmes. Den nye klinik er for generelle senfølger og er ikke sygdomsbestemt. Som patient kan man bare møde op. Der er dog for få ansatte i klinikken, og det er også en udfordring, at der ikke er flere klinikker. Region Sjælland er geografisk en stor region. Der er jo nærmest en halv dagsrejse fra Kalundborg til Nakskov, så vi kunne godt ønske os, at der kom flere klinikker for senfølger i hele regionen.

Hvad har du været mest stolt af din tid som frivillig?
- Vi blev på et tidspunkt klar over, at nogle af strålekanonerne i Næstved var ved at blive for gamle og skulle udskiftes. Det gjorde vi politikerne opmærksomme på, og det betød, at der blev afsat 44 millioner kroner til udskiftning af to strålekanoner samme år.

Hvilke særlige udfordringer har I i jeres region?
- Der mangler læger både til sydhavsøerne og i Vestsjælland. Selv i Næstved er det svært at skaffe læger. Politikerne er klar over problemet og gør, hvad de kan. Vi har bakket op om den samarbejdsaftale, der er lavet mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden, som gerne skulle give mere samarbejde hen over regionsgrænsen. Det er vores håb, at en læge fra hovedstaden kan se en patient fra Sjælland og omvendt. Efter aftalen skulle den styrke lægedækningen med 30 speciallægeårsværk. Det løser ikke problemet helt grundlæggende, men det er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

- Derudover har vi meget fokus på forløbstider. Da min kone fik konstateret kræft, var vi heldige, at det blev opdaget i første kvartal. På det tidspunkt var der ingen problemer med forløbstider. Vi kom igennem til tiden. Nu ser det rigtig skidt ud. I første kvartal sidste år kom 73 procent igennem til tiden i vores region. I tredje kvartal var det faldet til, at kun 32 procent kom igennem behandlingen til tiden. Det er udelukkende tal for brystkræft. Der er også problemer med lungekræft og livmoderhalskræft, så det holder vi skarpt øje med.

Hvad er I ellers optaget af lige nu?
- Vi skal have lavet et indspark til den nye sundhedsaftale, der skal laves om samarbejdet mellem kommuner, almen praksis og hospitalerne i regionen. Vi vil selvfølgelig skrive noget om senfølger, som berører flere og flere. Vi vil også lægge vægt på, at der bliver lavet forløbsprogrammer, så den enkelte patient er klar over, hvad det er for et behandlingsforløb, man skal igennem. Derudover vil vi sætte fokus på ulighed i sundhed og på forebyggelse. Det bliver et digert værk, vi kommer til at skrive, og vi håber, at vi også bliver inviteret til at uddybe vores bemærkninger sammen med andre patientforeninger.