Jesper Gabs Jensen og hans søster Pernille Gabs Tirsgaard er begge frivillige i Stafet For Livet i Herning. Pernille er formand for styregruppen, og Jesper er tovholder for Fighterne. Foto: Privat.

Jesper Gabs Jensen er på vej ned ad trappen fra sin praktiserende læge. Hans mor går ved siden af ham, men hun ved endnu ikke, hvad lægen har fortalt ham. Jesper havde bedt hende vente ude foran, for han skulle jo bare ind og have svar på, hvordan han skulle behandles for den nyresten eller galdesten, som lægerne troede, han havde.

Samme morgen havde han undret sig, da han lå i sengen og var ved at stå op. Han kørte en hånd hen over maven og mærkede noget, der bulede ud. Han havde også undret sig, da han dagen inden var blevet CT-scannet, og radiografen havde fortalt ham, at der var en lille knude på billedet. Men han var slet ikke forberedt på, hvad lægen nu havde fortalt ham.

- Jeg vidste godt, at der var noget galt, for jeg havde også haft smerter i ryggen i to måneder. Men jeg tænkte ikke på, at det kunne være kræft, fortæller Jesper Gabs Jensen.

Jesper Gabs Jensen får sin første kemoterapi. Foto: Privat.

På vej ned ad trappen, fortæller han sin mor, at han har en knude på 10 centimeter i sin mave.

- Der bryder jeg fuldstændig sammen. Knuden er ikke på størrelse med en tommeltot, men en håndbold. Det ryster mig, at den er så stor, og jeg må bede min mor om at bære mig ned ad trapperne, husker Jesper.

Han lægger armen om sin mor, og allerede dér viser hun, at hun vil stå ved hans side hele vejen.

- Vi skal have dig ned i bilen, siger hun med beslutsom stemme og følger Jesper derhen.

Lægen har sagt til Jesper, at han ikke skal være nervøs, for det er ikke nødvendigvis en ondartet knude. Men Jesper er i chok - fordi knuden er så stor, og fordi han endnu ikke ved, hvad det er. Nu skal han vente i yderligere nogle uger, mens han går igennem en række prøver og undersøgelser. Og så falder diagnosen. Jesper har lymfekræft (non-Hodgkin lymfom).

Oplevelsen på trappen er den, der står stærkest i hans erindring, når han tænker tilbage på sit kræftforløb.

- Også fordi min mor var så stærk og holdt masken. Det viser, hvor stærk en familie kan være. Vi kan komme langt sammen, fortæller Jesper.

Bedste ven var med hele vejen
Allerede inden Jesper har fået sin diagnose, har han bedt sin bedste ven Nicklas, som er fotograf, om at filme, når han får svar på prøverne og følge ham under behandlingen. Ikke for at lave en film om sit sygdomsforløb, som han på daværende tidspunkt ikke vidste var et kræftforløb -  men for at lave en video til sine forældre om, hvor glad en dreng han var.

Jesper bliver filmet af sin bedste ven under hele forløbet. Foto: Privat.

Filmen er efterfølgende blevet vist som en dokumentar på DR1 til gavn for mange andre i samme situation.

- Min mor syntes i starten, at det var lidt pinligt at være i fjernsynet, men på et tidspunkt så hun den selv 3-4 gange om ugen. For i sygdomsforløbet havde hun haft svært ved at se en ende på det, men der er jo en slutning i dokumentaren. Der er også mange andre forældre, der har kontaktet hende og fortalt, at det var rart, at hun havde vist, hvordan det var at være pårørende, og at de havde brugt det i deres egen situation, fortæller Jesper.

Vil du vide mere om Jespers kræftsygdom?

Lymfekræft

Hele Jespers familie er en stor støtte under sygdomsforløbet, og Jesper vælger at flytte hjem til sine forældre, mens han får kemoterapi. Knuden skrumper, men den har været så stor, at den har skubbet rundt på tingene indvendigt.

Undervejs i behandlingsforløbet får Jesper Gabs Jensen tarmslyng. Foto: Privat.

Knuden har blandt andet siddet og presset på tarmene, og som følge deraf holder de pludselig op med at virke. Det viser sig at blive det mest alvorlige tidspunkt i Jespers sygdomsforløb. Det går op for hans storesøster Pernille, da hun besøger ham på hospitalet.

- Da vi træder ind på værelset, ligger han med iltapparat. Han ligger som en krøbling i sengen. Kan ikke snakke. Kan næsten ikke trække vejret. Kan ingenting. Idet han ser os, bryder han fuldstændig sammen. Han hulker og kan snart ikke trække vejret. Og så siger han: ’Jeg troede, jeg skulle herfra i dag’. Og jeg tror egentlig først, at det er dér, det går op for mig, at han er så syg, som han er, fortæller Jespers storesøster Pernille i dokumentaren.

Jesper Gabs Jensen har fået stor støtte fra sin familie. Foto: Privat.

Det kommende år bliver de 35 'Global Heroes of Hope' ambassadører og en del af et netværk, som skal arbejde på at nå endnu længere ud med deres historie og dermed også budskabet om, at der er håb.

- Det er en stor anerkendelse for mig. Der er mange negative historier om kræft, men der er også succeshistorier. Det er vigtigt at have et nuanceret billede, og det er vigtigt at bevare håbet. Livet med sygdom bliver meget nemmere, hvis man har håb og en positiv energi, og det har indflydelse på ens viljestyrke, mener Jesper Gabs Jensen.

Her holder Jesper Gabs Jensen Fightertalen til Stafet For Livet Herning i 2016. Foto: Privat.

Han glæder sig til at møde de andre Global Heroes of Hope, og han er spændt på, hvad det drager med sig.

- Jeg håber, at jeg får nogle nye værktøjer, så jeg kan nå endnu bredere ud og berøre flere end i Herning. Det er ikke alle, der er så heldige at have så støttende en familie, som jeg har, erkender han.

Jesper er fortsat kræftfri og i gang med at tage en kandidatuddannelse. For ham er kræften et overstået kapitel, men den har sat sine spor. Både fysisk og psykisk.

Det er blevet vigtigt for Jesper Gabs Jensen at bruge sin tid på noget meningsfuldt. Foto: Privat.

- Jeg har sværere ved at koncentrere mig, og forløbet har også ændret mig. Det er blevet meget vigtigt for mig at holde ord og holde en aftale. Det går mig på, hvis andre ikke gør det. Jeg er heller ikke så god til at dandere den, som før. Før kunne jeg godt ligge en hel dag på sofaen, men det sker ikke mere, smiler Jesper.

Det er også en af grundene til, at han er blevet frivillig i Stafet For Livet. Så føler han, at han bruger sin fritid på noget vigtigt. Og han håber, at han med sin indsats som ’Global Hero of Hope’ kan trække endnu flere med ind i Stafet For Livet.

- Der kan man få støtte fra folk, man ikke engang kender, og der er et stærkt fællesskab. Man får følelsen af at være en del af noget større. Det betyder meget for mig at kunne give andre den samme gode oplevelse, nu hvor jeg selv er kommet ud på den anden side, og give dem håb, siger Jesper Gabs Jensen.