Lokalforeningskonferencens program var omsat til en spilleplade plus medfølgende ludobrik til at rykke felter frem i dagens punker.
’Kan du høre mig?’ - ’Ja, ja, jeg kan godt høre dig, hej hej Pia’. Sådan lød det, imens deltagere én efter én tikkede ind på skærmen lidt før kl. 10 lørdag formiddag den 30. januar. Nogle testede deres mikrofon og kamera - og meldte på den måde deres ankomst, mens andre fik øje på hinanden og oplevede et glædeligt gensyn med korte hilsner.
Knap 140 frivillige fra Kræftens Bekæmpelses lokalforeninger deltog i lokalforeningskonferencen, som for første gang blev afholdt digitalt på grund af coronarestriktionerne. Deltagerne sad derfor derhjemme og havde fået tilsendt materialepakke, kaffe, müslibarer og spilleplade med en ludobrik til at hoppe sig igennem dagens program med indlagte pauser og workshops. Og næsten 30 ansatte deltog også bag skærmen for at stå til rådighed med en hjælpende hånd over telefonen og følge med i dagens tema, som var børn og unge som pårørende. Det bliver nemlig den politiske indsats, som frivillige i Kræftens Bekæmpelse kommer til at arbejde med frem mod kommunalvalget i november.
Ingen transporttid og hjemmebrygget kaffe på kanden
Kaffen var brygget, og alle deltagere sad klar foran skærmen, da Pernille Slebsager, afdelingschef for Patientstøtte og Frivillig Indsats, fik ordet og bød velkommen fra sit kontor på Strandboulevarden.
Afdelingschef for Patientstøtte og Frivillig Indsats, Pernille Slebsager var glad for at se den store deltagelse og opbakning til lokalforeningskonferencen.
- Jeg er helt utroligt glad for, vi er så mange, der deltager – dobbelt så mange som sidste år. Det kan være, det er transporttiden, der er sparet væk eller den store opbakning til sagen, der tæller. Vi er i hvert fald glade for, at vi i år kan byde velkommen til endnu flere fra bestyrelserne, for vi har et vigtigt tema, vi skal tage fat på i år, sagde Pernille Slebsager.
Temaet ’Ingen pårørende skal stå alene med sorg’ var lokalforeningerne med til at vedtage på repræsentantskabsmødet i 2020. Det særlige fokus på børn og unge som pårørende er valgt som politisk indsats lokalt til kommunalvalget i november.
Fakta – vidste du at:
Alt – eller næsten alt var, som det plejer at være
Helt som vanen tro ved lokalforeningskonferencen de seneste år, var de to engagerede foreningsfrivillige Jesper Rotvig Jensen og Henrik Bjørgo også værter i år og introducerede reglerne for deltagelse på det digitale møde, som er helt de samme regler for digitale møder i lokalbestyrelserne, der også bruger Teams: hvordan man kommer til orde ved at skrive i chatfeltet på skærmen, at man skal huske at slukke for mikrofonen, når man ikke har ordet, og så oplyste Jesper også om, hvordan dagens pauser og workshop i grupperum ville forløbe.
- Vi følger jer godt igennem dagen, og vi følges ad på spillepladen. Nu begynder dagen så på spillepladen, og I kan nu sætte brikken på ’Hvad skal vi i dag’, lød det fra Jesper Rotvig Jensen, der også er med i planlægningsgruppen for lokalforeningskonferencen.
Jesper Rotvig Jensen var sammen med Henrik Bjørgo dagens værter. Her ses Jesper på skærmen forklare rammerne for det digitale møde.
Årets bedste oplevelse – mødet med fantastiske frivillige
Ludobrikken fik lov at hoppe et felt videre til næste punkt på spillepladen: Årets bedste oplevelse - og ordet blev givet til Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse, som mange frivillige hvert år glæder sig til at møde. Nu i stedet på skærm, der ind i mellem frøs, men lyden var heldigvis helt klar og uden afbrydelser.
Helen Bernt Andersen havde i dagens anledning fået tildelt eget coronasikkert kontor i afdelingen for Patientsstøtte og Frivillig Indsats på Strandboulevarden.
Mens Helen Bernt Andersen talte, tikkede mange varme tilkendegivelser ind i chatten fra deltagerne.
Frivillige i Kræftens Bekæmpelse har en særlig plads i Helen Bernt Andersens hjerte, og hun er med ude i landet til frivillige begivenheder året igennem. Det er drivkraften og en helt særlig følelse at være sammen om vores fælles sag, sagde Helen Bernt Andersen, da hun tonede frem på skærmen:
- Når man gør noget for andre, får man så uendeligt meget tilbage, og det er virkelig en rar følelse. Og når vi nu ikke kan ses så meget i coronatid, skal vi holde fast i kontakten med hinanden, for jeg savner at møde jer, som vi plejer, sagde hun.
Helen Bernt Andersen fortalte om flere gode oplevelser, hun har haft med frivillige i løbet af året, og hun synes, vi har lært meget af at mødes digitalt og er imponeret over, hvor mange tilkendegivelser man alligevel kan give og få i et digitalt møde.
- Det er dejligt, at det kan lade sig gøre at ses på skærmen, sagde en smilende Helen Bernt Andersen, imens beskeder tikkede ind i chatten: ’Tak for dit gode oplæg og rørende historier Helen, og vi er meget glade for dine besøg rundt i landet’. Og Helen kvitterede med roser til de frivillige: ’Fortsæt med at gøre alt det, som I gør så godt. Det er der mange, der har glæde af.’
Fem håndgribelige metoder til den lokale indsats
Arbejdsmetoden for at brede temaet ’Børn og unge som pårørende’ ud til kommunalvalget er inspireret af Maria Stenos bog ’Lokal lobbyisme’, hvor fem metoder til at få sin dagsorden igennem politisk bliver uddybet. Det blev de også til lokalforeningskonferencen, hvor alle fem metoder figurerede som punkter på spillepladen.
Hver af de fem metoder blev introduceret af fem områdekonsulenter med en kort videofilm som indgang til gruppernes arbejdstid.
De fem metoder til lokal lobbyisme, som var emne i dagens fem grupperum:
Områdekonsulent Morten Bruun Petersen præsenterer metoden: Gå ind ad fordøren.
Her kalder vi ham bare for Palle
Herefter blev alle 170 deltagere fordelt ud i grupperum styret af det tekniske hold på Strandboulevarden.
På et splitsekund var vi alle ude i grupperum - og i gruppe nr. 37 gik drøftelsen hurtigt i gang hos Line og Lisbet, formand og næstformand i Vesthimmerland. De talte om, hvem man kender lokalt, som man kan trække på. For kontakten til borgmesteren og de relevante folk i socialudvalget er en selvfølge for, at arbejdet i lokalforeningen overhovedet skal give mening - så man kender godt de relevante kandidater, sagde Lina med et anerkendende grin.
- Palle, hvad hedder han mere? Jamen her kalder vi ham jo bare Palle. Han vil gerne være borgmester, lød det fra Line, formand i Vesthimmerland.
- Vi må vist hellere ind og kigge på, hvem der sidder som politikere derudover, svarede Lina til sit eget spørgsmål, og næstformand Lisbet Andersen fulgte tråden op:
- Ja og jeg vil allerhelst invitere politikerne ud i et medborgerhus og fortælle dem, hvordan vi arbejder, og hvad vi kæmper for. Det kunne jo været et samarbejde med Hjerteforeningen som partner. F.eks. et fyraftensmøde. Vi kunne lokke med at få flere vælgere med fra vores brugere af cafeen og deres pårørende, sagde Lisbet meget engageret, mens Lina ivrigt noterede.
- Skal det være telefon eller brev, synes du - særligt i denne covid-tid, hvor man ikke kan dukke op.
Sådan rullede diskussionen hurtigt afsted, og mens den ene foreslog ideer, skrev den anden ned, og lidt efter havde Lina og Lisbet et oplæg, som de var klar til at præsentere for resten af bestyrelsen, når de skal ’gå ind ad fordøren’, som altså var lokallobbyistens første metode.
Ude i grupperum nr. 37 for bestyrelsen i Vesthimmerland sad formand Lina Glerup og næstformand Lisbet Andersen sammen, men med hver deres skærm i hvert sit rum.
Borgmesteren: sådan ser det ud fra den anden side af bordet
Tilbage i plenum mødtes deltagerne igen, i takt med de blev trukket tilbage fra grupperum. For nogle virkede teknikken ikke helt efter hensigten, og de dukkede selv op i plenum efter at have været en tur ude i invitationen og finde mødelinket forfra, så de kunne komme ind og lytte til borgmester i Faaborg-Midtfyn, Hans Stavnsager. Han holdt et oplæg om betydningen af at opbygge gode relationer: Metode nr. 2.
- Det er et langvarigt arbejde og en investering i en tæt relation, der i sidste ende gør det lettere at mødes om både stort og småt. Man har lettere ved at gribe telefonen og sige: ’Du Hans, skal vi ikke mødes og tale om, hvordan vi får sorggrupper på skolerne’, hvis man kender hinanden i forvejen, lød opfordringen fra Hans Stavnsager.
Efter oplægget og en tur ud i grupperum nr. 2, var det tid til en frokostpause.
- Jamen så kan man da lige nå at få sig en mad, kommenterede en deltager og rejste sig. Andre fulgte opfordringen og gik i køkkenet, alt imens deres mikrofoner var tændte, så lyde af kværnende køkkenmaskiner og radioer blev sendt igennem skærmen – alt i alt en stemning af ’hjemme’ og middagspause midt i en meget virksom mødedag.
Jesper Fisker: Vi er et stærkt hold
Efter frokost fik Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør Jesper Fisker ordet og fortalte om sin bedste oplevelse fra året.
Her fra låne-kontoret i Frivillig Indsats gik Jesper Fisker på skærmen og fortalte om den fælles indsats for Røgfri Fremtid, der kulminerede sidste år.
- Årets bedste oplevelse må være, at vi fik gennemført Røgfri Fremtid. Takket være en kæmpe stor og fælles indsats i hele landet. I har været med til at skabe den bevægelse, hvor selv Christiansborg ikke kunne stå imod længere og måtte give efter, sagde Jesper Fisker.
Fortsæt det gode arbejde med alle de kommende indsatser, I sætter jer for, lød opfordringen fra direktøren:
- I er jo virkelig gode til bare at tage kontakten til borgmesteren og tale lige ud ad posen om det, som I arbejder med. Fortsæt med det, for det er en stærk energi, og de lytter til jer i kommunen – ligesom når jeg tager ind på Christiansborg. Her lytter politikerne til mig, fordi de ved, at der sidder 400.000 medlemmer på den ene skulder og 40.000 frivillige på den anden skulder. De ved, at vi samarbejder godt sammen, og vi er et stærkt hold, sagde Jesper Fisker.
Spørgelysten til direktøren var stor og foregik i chatten i højre side af skærmen, hvor mange spørgsmål tikkede ind i stedet for den vanlige ’vandrende’ mikrofon i salen. Til gengæld forløb det effektivt, for Jesper Fisker kunne selv læse spørgsmålene, i takt med de blev skrevet - og han nåede stort set at svare på dem alle.
Et spørgsmål lød: ’Kunne KB ikke lave en film om, at det er ulækkert at kysse en der ryger med nogle unge kendte til de unge?’
- Jo, god idé, grinede Jesper Fisker og læste op fra næste kommentar: ’En film med Mathias Gidsel’ Ja, det er tifold bedre med nogle at de unge kendte, der er rollemodeller. Nogle af deres egne, der er bannerfører for deres generation. Især fordi vi nu til sommer får ungdomsuddannelserne med på Røgfri skoletid, var direktørens svar.
Tak for i dag – vi håber snart at kunne ses i virkeligheden
Ludobrikken var nået i mål, og formanden for udvalget for det frivillige arbejde, Henrik Bjørgo, sluttede dagen af med at takke alle deltagere varmt for deres tålmodighed med en ny mødeform og teknikken, der ind imellem drillede.
Allerstørst lød takken for den aktive deltagelse hjemme fra stuerne - for selve det at deltage i foreningslivet er afgørende, sagde Henrik Bjørgo med eftertryk:
Henrik Bjørgo, formand for udvalget for det frivillige arbejde.
- Det frivillige foreningsliv ligger i min DNA. Det er virkelig fedt, at vi kan mødes her på skærmen, og at Jesper og Helen er med ind og ud af de små grupperum her, sagde han.
- Brug de døre, vi har hørt om i dag, for der sidder mennesker dér, som også er frivillige i deres fritid. De er måske kasserer eller andet, og de ved godt, hvordan det er at kæmpe for en sag, afsluttede Henrik Bjørgo til pling-pling-lyde i chatten, der blev fyldt op af beskeder med tak for i dag:
- Tak fra Fredericia
- Meget fint møde og godt det kunne lade sig gøre at mødes sådan her.
- Tak fra Odsherred
- - Tak fra Køge. Selvom det drillede med teknikken, så var det et godt møde. Vi ringede sammen, når vi ikke kunne være på sammen i gruppen. Tak for det gode input fra Borgmester, Hans og Jesper og Helen. Vi har fået noget at gå videre med.
- Tak fra Skanderborg
- Jeg synes det var meget interessant, og vi har fået godt styr på det hele. Også dem vi skal tale med.
- Ringsted: Tak, det har været hyggeligt
- Tak for i dag – Das
- Hej, vil bare sige tak fra Rødovre.
- Farvel og TAK fra Sindal.
- Tak fra Favrskov……. Aabenraa…. Vejle….
Vi glæder os til at mødes rigtigt igen
Da mødet var slut, kunne Lisbet evaluere dagen hjemme i Vesthimmerland. Både Lina og Lisbet synes, at de havde fået meget ud af den digitale lokalforeningskonference, som overraskede dem positivt.
- Dagen fungerede godt, og det har været rigtig godt for os at kunne sidde og arbejde sammen i de små grupperumspauser. Opgaverne var dejlige konkrete, og det var godt med afveksling og små intermezzoer, så det ikke blev tungt og kedeligt, lød Lisbets vurdering.
De oplevede, at dagen var effektiv og koncentreret ned på kun fire timer. Det gjorde, at ’man blev holdt til ilden’, forklarede Lisbet. Og de fem grupperum med arbejdet inden for egen bestyrelse betød, at de fik udfyldt alle ’metoderne’ undervejs, så de nu kan vise en køreklar arbejdsplan til de andre i bestyrelsen.
Til gengæld savnede de begge at kunne samles direkte med andre frivillige til erfaringsudveksling og gode snakke på tværs af lokalforeninger i landet.
- Selv om dagen var god og produktiv, er det bare ikke det samme på skærmen, siger Lisbet afsluttende.