Lise Bille Rasmussen (t.v.) og sundhedsfaglig konsulent Katrine Ridder Brøndum (t.h.) har sammen med flere andre frivillige og ansatte været med til at udvikle nye materialer om senfølger til Stafet For Livet. Foto: Bettina Ragna Olesen

Forberedelserne til Stafet For Livet er i fuld gang, og det gælder også forberedelserne til, hvordan senfølger efter kræft kan komme til at indgå som det helt nye tema ved Stafet For Livet.

Ved Kick off i Middelfart den 21. januar var der en workshop, hvor frivillige og medarbejdere i Kræftens Bekæmpelse præsenterede og afprøvede materialer, som kan bruges til at sætte fokus på senfølger i forbindelse med de enkelte stafetter. Der blev blandt andet præsenteret en ny plakat om senfølger efter kræft.

Quiz, postkort, pressemeddelelser og opslag
Tovholder for Oplysning om Kræft og Sundhed ved Stafet For Livet Møn og – Vordingborg Lise Bille Rasmussen var med til workshoppen. Forinden havde hun også været med i en gruppe, der har mødtes online for at udveksle ideer.

- Jeg har selv foreslået en quiz om senfølger, som man kan bruge på stafetterne til at informere om senfølger på en lidt mere aktiv måde, og så kan man selvfølgelig også trække nogle vindere. Det var rigtig positivt at se, at der var lavet gode udkast til mange brugbare materialer,” siger Lise Bille Rasmussen, som også er kassér ved Stafet For Livet Møn. Hun er derudover også næstformand i Kræftens Bekæmpelses Lokalforening i Vordingborg.

Oplysning er vigtigt
På workshoppen til Kick off blev der også arbejdet på postkort, som deltagerne til stafetterne kan udfylde. Efterfølgende kan stafet-frivillige eller lokalforeningsformænd samle postkortene sammen og sende dem til kommunalbestyrelsesmedlemmer eller regionsrådsmedlemmer for at gøre opmærksom på, hvad der er brug for at få ændret.

På workshoppen blev der derudover afprøvet andre materialer som for eksempel træsko med perler i og pladevat, som kan give folk mulighed for at prøve, hvordan nogle kræftoverlevere mærker føleforstyrrelser, når de går.

Inspirationskatalog på vej
Der bliver nu arbejdet på højtryk på at lave et inspirationskatalog med overblik over alle materialer.

Nogle materialer som for eksempel postkost bliver det muligt at bestille. Andre materialer, som for eksempel træsko med perler i, bliver ideer til ting, som man selv skal finde i gemmerne. Det fortæller sundhedsfaglig konsulent i Kræftens Bekæmpelse Katrine Ridder Brøndum.

- Vi arbejder videre med materialerne på baggrund af workshoppen til Kick off. Det er vores klare intention, at materialerne skal være klar til forårets stafetter, siger hun og tilføjer, at der bliver sendt information ud, når inspirationskataloget og materialerne er klar.

Senfølger er et oplagt tema
Lise Bille Rasmussen synes, at senfølger er et oplagt tema at beskæftige sig med ved Stafet For Livet, da det er et godt sted at møde folk, som enten har kræft eller har overlevet kræft.

- Jeg synes, at det passer rigtig godt ind i Stafet For Livet, fordi der netop kommer mange kræftpatienter til stafetterne, som har overlevet, og som måske døjer med senfølger, siger hun.

Hun været frivillig ved Stafet For Livet siden 2010, hvor hun begyndte som frivillig i Næstved, der dengang var den nærmeste by, efter hun selv havde haft kræft. Da stafetterne startede op i først Vordingborg og sidenhen Møn, rykkede Lise Bille Rasmussen med.

Større kendskab er vigtigt
Lise Bille Rasmussen har selv oplevet, at det kan være svært at vide, hvornår der er tale om senfølger.

- Helt tilbage i 2008 var jeg selv i kræftbehandling. Den eneste senfølge var, at jeg mistede en stor del af min hørelse. Men det blev ikke behandlet som en senfølge. Jeg kom bare til lægen og fik høreapparater, fortæller hun.

For Lise Bille Rasmussen havde det været godt at vide, at høretabet kunne være en senfølge.

- I et langt stykke tid var jeg bange for at miste min hørelse helt. Jeg tænkte, at når jeg kunne miste 40 procent af min hørelse, så kunne jeg måske også blive døv. Da det efter noget tid gik op for mig, at høretab kunne være en senfølge efter kemo, faldt jeg ligesom til ro med, at det nok var et konstant høretab, som dog ikke blev værre, fortæller hun.

Hun er ikke i tvivl om, at der er et stort behov for, at kendskabet til senfølger bliver større.

- Den generelle opfattelse er, at når man er færdigbehandlet, at så er man færdig og glad. Det skal man også være. Men mange får senfølger, som er svære at leve med. Senfølger kan komme op til flere år efter, og så har man brug for at vide, hvordan man så får kontakt til systemet igen, siger Lise Bille Rasmussen.