Karen elsker sit job som butiksfrivillig. Her har de et helt særligt sammenhold og kan dele både sorger og glæder. Karen bliver ved, så længe hun kan. Foto: Anita Graversen

- Gennem tiden har jeg ikke kun fået gode kolleger, men også nogle rigtig gode venskaber, smiler Karen.

 Hun startede kort tid efter, at hun var gået på efterløn fra jobbet som farmaceut på det lokale apotek i Aarhus. Karen kom på torsdagsholdet, og alle var fantastisk søde og imødekommende. Hun glædede sig hver uge og holdt særligt af at stå ved kassen. For her betjente hun kunder, ligesom hun tidligere havde gjort i sit virke som farmaceut. 

 - Dengang var der hverken store elektroniske kasseapparater eller dankortmaskiner. Vi noterede i en blok og regnede selv priserne sammen. Og så fik man samtidig en sludder med kunderne og hjalp dem. Det var en særlig god følelse, når man kunne mærke, at kunden var glad, smiler Karen.

Et ualmindeligt godt sammenhold
Sammenholdet i butikken var med Karens ord meget givende. Hun forklarer, at alle altid har trådt til, når der var brug for det.

Undervejs har Karen ufrivilligt været væk fra butikken af flere omgange i kortere perioder. Første gang, da hun for 20 år siden mistede en af sine fire sønner i en ulykke. Anden gang, da hun selv blev ramt af sygdom. Og tredje gang, da hun mistede sin mand. Men under hvert fravær har ønsket om at vende tilbage til butikken været stort. For her var der plads til både sorg og glæde. 

- Da jeg mistede min søn, gik jeg op til butikken med det samme for at aflevere nøglen. Jeg fortalte dem, at den unge mand, de havde læst om i den lokale avis, var min søn. Jeg behøvede ikke at sige mere. De forstod bare, mindes Karen og fortsætter: 

- Ingen af os har haft et liv uden tab og modgang. Det skabte en særlig samhørighed. Det var rart at kunne betro sig til nogen, der forstod. Det betød utrolig meget for mig at vide, at jeg kunne komme, som jeg var. 

Læs hele Karens historie