På frivillig.dk kan du læse om, hvordan du er dækket, når du arbejder frivilligt for Kræftens Bekæmpelse.
Når skaden er sket, eller når uheldet er ude, er det godt at vide, hvordan man er forsikret i den situation, man står i. I langt de fleste tilfælde dækker din egen forsikring de skader, du kommer ud for, mens den i enkelte tilfælde ikke dækker. Og her skal du sikre dig, at vores erhvervsansvars- og arbejdsskadeforsikring dækker, og hvordan du skal stille dig, for at du er dækket.
Det kan f.eks. være kørsel i egen bil, når du har andre passagerer med. Eller det kan være, når du låner eller lejer materiale og et telt til et event. Så skal du sikre dig, hvordan teltet er forsikret, før du drager af sted med materialet.
På frivillig.dk kan du læse mere om Kræftens Bekæmpelses erhversansvars- og arbejdsskadeforsikring, og hvordan du er dækket, når du er frivillig og løser opgaver for foreningen.
Log ind på Frivillig.dk og vælg Dokumenter og klik derefter på Retningslinjer. Her finder du dokumentet Forsikring af frivillige.
Har du spørgsmål? Send blot en mail til frivillig@cancer.dk så hjælper vi dig videre.