Til regionsudvalgskonferencen for frivillige i Kræftens Bekæmpelse var der indlagt ulighedsquiz på en vandretur. Foto: Lone Holm

Det er efterhånden både velkendt og veldokumenteret, at der er stor social ulighed i sundhed. Vi ved fra flere undersøgelser, at velstillede har mindre risiko for at få kræft, og de har bedre chancer for at overleve kræft end mindre velstillede. Ulighed i sundhed var hovedtema ved årets regionsudvalgskonference, hvor professor, overlæge og forskningsleder ved Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital Morten Sodemann holdt oplæg. Han mener, at tiden er inde til et grundlæggende opgør:

- Vi ved godt, at der er stor ulighed i sundhed, men vi stiller intet op som samfund. Det er som om, at vi helst ikke vil se uligheden som et organisatorisk og strukturelt problem. Det er meget lettere for os, hvis vi nøjes med at se det som et individuelt problem, siger han i et interview.

Du kan læse hele interviewet her.

Professor og overlæge Morten Sodemann holder oplæg om social ulighed i sundhed ved årets regionsudvalgskonference. Foto: Lone Holm

Brug for paradigmeskifte
Lidt provokerende siger Morten Sodemann, at det næsten kan være bekvemt igen og igen at kunne dokumentere, at det er folk med korte uddannelser, som ryger, eller som er overvægtige eller drikker for meget, og som har størst risiko for at få sygdomme som diabetes og dø af kræft og hjertekarsygdomme.

- Det kan næsten gøre os trygge at få tallene, der viser at kort skolegang og indtægt betyder noget, og at det er en forklaring i sig selv. For så kan os med de lange uddannelser og de gode indtægter ånde lettet op, for så behøver vi ikke være bekymrede. Så er det dem, der er kortuddannede og socialt dårligt stillede, der er selvforskyldt syge, siger han.

Morten Sodemann mener, at der er brug for et grundlæggende paradigmeskifte i, hvordan vi bekæmper ulighed i sundhed. Der er brug for ændringer på alle niveauer i samfundet. Det gælder også i forskningen og i sundhedsvæsnet, hvor der er brug for helt nye perspektiver, mener professoren.

Helt generelt er det et kæmpe problem inden for sundhedsvidenskab og medicinsk forskning, at der mangler viden om sociale forhold og relationelle oplysninger, mener professoren. Typisk bliver det for eksempel ikke registreret, hvor lang uddannelse patienten har, eller om patienten lever alene. Det er selvsagt et problem, påpeger Morten Sodemann, når man eksempelvis ved, at ensomhed er en stor risikofaktor.

Regionsudvalgsformand Kirsten Halskov Madsen fra Region Midt byder velkommen til de 46 deltagere på årets regionsudvalgskonference, hvor ulighed i sundhed er til debat. Foto: Lone Holm

Ulighed mellem regioner
På regionsudvalgskonferencen, som fandt sted lørdag den 5. november i Middelfart, var der også oplæg fra regionsrådsformændene Mads Duedahl fra Region Nordjylland, og Heino Knudsen fra Region Sjælland, som også diskuterede regional ulighed i sundhed.

Regionsudvalgsformand i Kræftens Bekæmpelse i Region Midtjylland Kirsten Halskov Madsen var vært på konferencen. Hun er meget optaget af, hvad Kræftens Bekæmpelse regionspolitisk kan gøre for at bekæmpe den sociale ulighed i sundhed.

- Det er et fokusområde for os alle. I regionsudvalget prøver vi at have ulighed i sundhed med som en grundlinje i alt, hvad vi beskæftiger os med. Uanset om det er palliation, sammenhængende patientforløb eller ’kræft til tiden’, så rejser vi spørgsmålet, hvordan ulighed spiller ind, siger hun.

Behov for systematisk registrering
Hun er helt på linje med Morten Sodemann i forhold til behovet for mere systematik i de relationelle registreringer – det gælder også i forhold til registrering af pårørende.

- Hvis vi skal lykkes endnu bedre med at få bekæmpet kræft, skal vi være bedre til at få fat i nogle af de patienter, der falder igennem gang på gang, og som ikke har de samme forudsætninger, som dem der er ressourcestærke, er veluddannede og har pårørende, siger hun.

Lige som Morten Sodemann påpeger Kirsten Halskov Madsen også, at det er veldokumenteret, at der er stor forskel på, hvordan kræftpatienter bliver behandlet, og hvordan deres fremtidsudsigter er afhængigt af deres sociale forhold.

Fokus på børn som pårørende
Det gælder både voksne, som er særligt udsatte, hvis de har et tyndt netværk. Men det gælder især også i forhold til børn. Kirsten Halskov Madsen mener, at et godt sted at begynde ville være i forhold til konsekvent af få afdækket, om kræftpatienter har børn under 18 år i hjemmet.

- Vi ved, at børn som pårørende er særligt udsatte. Hvis de oveni er socialt udsatte, så bliver de børn ramt dobbelt. De er i større risiko for at blive udsat for mobning, vold, misbrug og for senere udvikling fysisk og psykisk. De bliver ovenikøbet oftere selv ramt af kræft senere i livet, påpeger Kirsten Halskov.

Børn som pårørende er i forvejen et særligt indsatsområdet i Kræftens Bekæmpelse og blev sat på dagsorden op mod sidste kommunalvalg. Kirsten Halskov mener, at det er helt oplagt at fortsætte den indsats også med henblik på at forebygge ulighed i sundhed, når børn, som er pårørende, bliver voksne.

- Afhængigt af, hvordan mor eller far har håndteret, at de har fået kræft, så er børnene i mere eller mindre risiko for at få nogle følgevirkninger. I socialt udsatte familier, vil børnene være i særlig risiko. Hvorfor ikke lave en strategi, hvor vi siger, at hvis en i familien får kræft, så er hele familien i risikozonen? Der vil så være nogle familier, der skal have mere hjælp end andre, siger hun.

Store forskel i ulighed mellem regionerne
På regionsudvalgskonferencen blev det også diskuteret, hvordan der er stor ulighed i sundhed på tværs af regionerne. Der er for eksempel stor forskel på, hvor store vanskeligheder, der er med at rekruttere personale i Region Sjælland sammenlignet med Region Hovedstaden. Det påpeger Jørgen Nørgaard, som er formand for Kræftens Bekæmpelses Regionsudvalg i Region Sjælland.

- Vi har meget få læger og endnu færre sygeplejersker. Selv i Næstved er det svært at skaffe læger, siger han og referer til, at regionsrådsformand Heino Knudsen plejer at sige, at for hver gang der er otte sygeplejesker i Region Sjælland, er der 10 sygeplejersker i Region Hovedstaden. Og befolkningen i Region Sjælland er langt mere syge end i hovedstaden.

- Det er på tide at skride til handling. I min optik er det afgørende, at lægerne begynder at arbejde mere sammen henover regionsgrænserne. Det burde være sådan, at lægerne skulle være opmærksomme på patienterne på hele Sjælland og ikke kun i Hovedstaden, siger han.

Lige som Morten Sodermann mener Jørgen Nørgaard også, at der ikke er nogle lette løsninger på at nedbringe den sociale ulighed i sundheden.

- Det vigtigste er, at man i alle led af sundhedsvæsnet er opmærksom på, at der er social ulighed. Både i diagnosticeringen, behandlingen og efterbehandlingen. Sågar under den palliative behandling er der social ulighed, siger han og tilføjer:

- Man skal bruge mere tid på de social udsatte i forhold til de velfungerende. Det, ved jeg godt, er svært. Når der kommer én ind fra gaden, som er socialt udsat, så er der en tilbøjelighed til, at han ikke får den samme behandling som overlægesønnen. Det skal vi have gjort op med, lyder det.

FAKTA: Regionsudvalg i Kræftens Bekæmpelse
I hver region i Danmark har Kræftens Bekæmpelse et regionsudvalg, som består af frivillige, der arbejder kræftpolitisk i forhold til det regionale sundhedsvæsen.

En gang om året i november afholder Kræftens Bekæmpelse regionsudvalgskonference, hvor frivillige fra regionsudvalgene fra hele landet mødes for at drøfte, hvordan vi kan påvirke sundhedsvæsnet i regionerne til at yde sit bedste for kræftpatienter. I år var hovedtemaet social ulighed i sundhed. Tidligere har hovedtemaet været palliation og praktiserende lægers adgang til at henvise til behandling.

Som en del af sit virke holder regionsudvalgene øje med 'før, under og efter' i et kræftforløb. Læs også portræt af formand for regionsudvalget i hovedstaden Marianne Karstensen, hvor hun fortæller om at være frivillig i et regionsudvalg.

Find artiklen: "Sådan nogle som min mor har også krav på den bedste behandling"

Se mere om regionsudvalgene her.