Kirsten, Yvonne og Lis sidder i fællesrummet og får en kop kaffe og lidt hjemmebag. Det ellers så hyggelige rum virker en smule køligt i disse dage, dels fordi der er begrænsning på, hvor mange der må opholde sig i rummet, og dels fordi bordene står to meter fra hinanden op langs vægreolerne. Bordene aftørres jævnligt af den på dagen udnævnte ’spritminister’, og alle sørger for at vaske og spritte hænder, inden man sætter sig i behørig afstand til kollegaerne.

Lis Bærentsen i fællesrummet, hvor der holdes afstand. Foto: Nille Gry Klinge.

Det er ikke svært at vænne sig til, mener Lis Bærentsen, som har været frivillig i butikken i tre år.

- Vi ved jo alle godt, at vi er i en særligt sårbar gruppe pga. vores alder, og der derfor bliver passet ekstra godt på os. Det gør, at vi kan komme og passe vores arbejde og føle os trygge, siger Lis.

To damer er kommet ind i fællesrummet, og én supplerer med et tørt: 'Vi skal altså også have nogle penge i kassen!'

Alle nikker og smiler. De fortæller, at de udmærket er klar over, at virksomheden IGEN har lidt et tab pga. nedlukningen, og at det er væsentligt for dem igen at komme på arbejde og skaffe midler til kræftsagen. Det diskuteres, hvor mange penge indtjeningen lød på den første lørdag, de havde åbent efter nedlukningen, og de lander på, at der vist nok kom 25 tusind i kassen den dag. De fortæller, at det er ret godt for en almindelig lørdag.

Der holdes afstand i butikken. Foto: Nille Gry Klinge.

Kunderne er opmærksomme
Intet er dog helt almindeligt mere i butikken. Da kaffepausen er forbi, spritter alle af igen og ordner efter sig selv, før de går ud i butikken.

Yvonne Bah går til kassen og stiller sig bag de store plexiglas, der afskærmer kunderne fra hende.

Yvonne har været frivillig i butikken i to og et halvt år og har glædet sig til at komme tilbage til arbejdet. Hun føler sig meget tryg ved at ekspedere og derved være tæt på kunderne:

- Vi, der står ved kassen, oplever, at vi slet ikke behøver at sige noget til kunderne. De er så opmærksomme på at holde afstand og spritte af. Generelt overholder de reglerne og er meget flinke til at tage hensyn, bl.a. med også at bruge kort eller MobilePay i stedet for kontanter, fortæller Yvonne.

Det har været svært at følge med i sorteringen af beklædning. Foto: Nille Gry Klinge.

Kan ikke følge med
Ved siden af kassen ligger tøjsorteringsrummet. Her er der også foretaget ændringer. Kirsten Jensen står og sorterer med blå gummihandsker på. I midten af rummet står der et tøjstativ, som det ordnede og prissatte tøj, der skal ud i butikken, hænger på. Kirsten har været med i syv år og er også en del af mandagsholdet. Hun er på tøjholdet og fortæller, at der lige nu er skilte i hele butikken, som informerer om, at der er stop for indtag af beklædning.

- Vi har haft flere inde med poser i dag, men vi kan simpelthen ikke have mere i hverken butikken eller på lageret. Folk har brugt coronakrisen til at få ryddet op, og det er selvfølgelig dejligt, at de vil give det til os, men vi drukner lige nu, fordi vi ikke kan følge med, fortæller Kirsten.

Damerne er dog enige om, at kunderne er meget forstående over for situationen. De tager det pænt, når deres poser bliver afvist, for de forstår i grunden godt, at der ikke kan være mere på lageret. Hverken tøj eller isenkram bliver der taget i mod denne mandag i Roskilde. Det er der flere grunde til. Kirsten forklarer:

Roskilde IGEN siger midlertidigt nej tak til beklædning. Foto: Nille Gry Klinge.

- Ja, dels har alle ryddet op og vil af med deres genbrug, og dels skal vi håndtere det på en særlig måde nu, hvor vi ikke bare kan åbne poserne og gå i gang med sorteringen. Men vi er allerede godt igennem lageret. Vi knokler jo derudaf, for vi har savnet arbejdet i butikken, smiler Kirsten.

Alle i tøjrummet nikker, både arbejdet og fællesskabet har været savnet. Dog mest fællesskabet er de enige om.