Frivillige stod bag smukke lysceremonier til Knæk Cancer
Flere hundrede mennesker trodsede lørdag aften den silende regn og tændte lys i Vordingborg. Foto: Per Rasmussen.
Mørket er ved at falde på over Borgerterrænet ved Gåsetårnet i Vordingborg, hvor hundredvis af mennesker står helt tavse. I græsset lyser et væld af lysposer formet som en Knæk Cancer-blomst op. Mens en lokal sangerinde istemmer Lis Sørensens ’Stille før storm’, rykker folk tættere sammen. Mange holder om hinanden og finder trøst, mens tårerene får frit løb. Forstående blikke mødes på tværs af det tavse menneskehav.
- Værsgo, hvisker en ung pige, og rækker et lommetørklæde til en fremmed ældre kvinde, der står alene midt i mængden.
Sammenholdet er allestedsnærværende denne oktober-aften, hvor man næsten glemmer, at efterårskulden bider i fingrene. For i aften står ingen alene.
Blandt de mange berørte er Dieter Bruun. Han er eventmanager og en af de største frivillige kræfter bag aftenen. Det her er et af de øjeblikke, han har ventet på.
- Jeg nyder lysceremonien. Pludselig er der ro efter en hektisk dag. Når jeg står og kigger på folks ansigter, kan jeg se, at de er meget berørte. Det betyder noget særligt for dem at finde styrke i hinanden på den her måde. Og det gør et stort indtryk på mig, fortæller han.
Håbet og lyset i mørket
Forud for lysceremonien har gæsterne skrevet, tegnet og dekoreret en personlig hilsen på de 1.022 lysposer, der danner Knæk Cancer-blomsten. Hver pose tændes som et symbol på, at der håb og lys i mørket.
John Dennis Mülleriz mistede sin kone for tre måneder siden. Sammen med sin datter og barnebarn skrev han en hilsen på en lyspose. Foto: Per Rasmussen.
’Kære skat, vores kærlighed vil aldrig forgå. Du vil for evigt have den bedste plads i mit hjerte. Vi ses, min skat,’ står der på 59-årige John Dennis Mülleriz lyspose.
Han er en af de lokale, der er mødt op til ceremonien sammen med sin 32-årige datter Melanie Langhoff-Hansen og det otte-årige barnebarn Tricia.
For knap tre måneder mistede han sin kone til kræft. Han er meget berørt, og hans stemme ryster, mens han taler.
John Dennis Mülleriz havde skrevet en rørende hilsen til sin kone.
- Hun ville, at vi skulle bevare håbet, og derfor er vi her i dag. Det er en meget smuk måde at mindes, og det gør noget, at man ved, at så mange andre omkring os lige nu er her for at gøre det samme, siger John.
Han mener bestemt, at håbet kan gøre en forskel, når sygdommen pludselig banker på døren, og forklarer, at man bare skal finde sin egen måde at håbe på.
- Under sygdomsforløbet købte jeg en autocamper, som vi rejste rundt i. Vi skulle ud og opleve, og det skulle sygdommen ikke forhindre. Vi kørte rundt i Sverige og i Danmark, og når vi var hjemme, stod autocamperen i garagen, og gav os håb om en næste tur sammen.
Overvældende opbakning
Håbet har også været omdrejningspunktet for de næsten 200 frivillige, der har stået på spring for at få arrangementet til at forløbe gnidningsfrit. For der er nok at tage fat i, når hundredvis af mennesker lægger vejen forbi sådan en aften.
- Jeg har været lidt nervøs og så spændt på, om det hele ville klappe. Men alle i styregruppen og de frivillige har bare haft helt styr på det, fortæller Dieter Bruun.
Hele dagen har han selv haft travlt med at nå rundt til alle og sørge for, at arrangementet spiller.
- Vi har haft travlt. Ikke kun i dag, men også de seneste uger. Og jeg må da indrømme, at der har været mere arbejde i det, end først antaget. Men opbakningen er overvældende, og det har været rørende. Det er det hele værd at mærke det sammenhold, fortæller han.
Borgmester i Vordingborg, Mikael Smed (S) holdt tale ved arrangementet. - Der er meget styrke at hente i fællesskabet, sagde han. Foto: Per Rasmussen.
Opbakningen glæder også byens borgmester Mikael Smed (S), der er blandt de fremmødte. Han fortæller, at der er meget styrke at hente i fællesskabet:
- Jeg er stolt over, at vores by kan være med til at samle så mange mennesker om en så vigtig sag som kræftsagen. Kræft kan ramme os alle og har desværre allerede berørt mange af os, siger han.