Mange kræftpatienter pegede i barometerundersøgelsen fra 2017 på, at de havde haft behov for genoptræning, men at dette behov ikke var blevet imødekommet. Således peger 45 procent af kvinderne på, at de havde et behov for genoptræning under deres kræftforløb. Men kun 39 procent af kvinderne havde modtaget genoptræning.

Hos mændene er der endnu større afstand mellem behovet og tilbuddet om genoptræning, fordi 32 procent af mændene ønskede genoptræning i forbindelse med deres kræftforløb. Heraf havde 23 procent fået tilbud om genoptræning

Der er grund til at være lydhøre over for det behov, som kræftpatienterne giver udtryk for i barometerundersøgelsen. For undersøgelser peger på, at fysisk træning under kræftbehandling forbedrer den fysiske funktion, og kan mindske bivirkninger og senfølger som træthed (fatigue), angst, søvnbesvær og depression. Med disse positive effekter i mente tilbyder seks hospitaler fysisk træning til kræftpatienter, der er i kemoterapi. Det drejer sig om hospitalerne: Rigshospitalet, Århus, Ålborg, Vejle, Odense og Herning). Patienterne indgår her i specialiserede rehabiliteringsprogrammer under behandlingen ud fra en række fastsatte kriterier. Træningen superviseres af tværfaglige kliniske træningsteams. 

Træning skal i fokus

Kræftens Bekæmpelse ved fra barometerundersøgelsen, at kræftpatienten ikke altid har en dialog med det sundhedsfaglige personale om genoptræning. Lovgivningsmæssigt skal der ved behandlingsafslutning finde en vurdering af genoptræningsbehovet sted, men denne vurdering sker ikke nødvendigvis i en dialog med patienten.

Vurderingen af genoptræningsbehovet bør efter Kræftens Bekæmpelses opfattelse altid ske i en dialog med kræftpatienten, og dialogen bør starte allerede under indlæggelsen. Patienten skal orienteres om senfølger allerede i forbindelse med behandlingen på sygehuset. I den forbindelse drøftes deres ret til behandling for og mulighed for genoptræning i forhold til førnævnte senfølger.

Kræftens Bekæmpelses regionsudvalg har gennem årene haft fokus på genoptræning, og hvis man som regionsudvalgsmedlem i den kommende tid er i dialog med regionerne, kan der henvises til, at der altså er seks hospitaler, hvor der er fokus på igangsættelse af træning allerede under indlæggelse. Flere hospitaler bør have den praksis.

Der er fortsat behov for at understrege overfor regionen, at endnu flere kræftpatienter bør få en genoptræningsplan, når de er færdigbehandlede, da træning er en af metoderne til at imødegå de senfølger som mange kræftpatienter rammes af.

Denne artikel bygger blandt andet på en helt ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse, der sætter fokus på tiltag, der kan lindre eller forebygge nogle af de senfølger som kræftpatienter hyppigt rammes af. Rapporten, med titlen "Helbredt, men ikke rask", kan hentes her.

Denne artikel er en del af RegionsudvalgsNyt, oktober 2018