Luk

Gadehververe sælger lodder til Junilotteriet på forsøgsbasis

Efter flotte testresultater med gadehvervning af medlemmer, tester vi nu også salg af lodder i forbindelse med Junilotteriet.

23. maj 2019
FUNDRAISING & MEDLEMMER
Gadehververe

Det vil være tydeligt at se, at gadehververne kommer fra Kræftens Bekæmpelse. Foto: Fundraising & Medlemmer.

Rundt omkring i forskellige byer vil der i den kommende tid dukke gadehververe op, som skal sælge lodder til Junilotteriet. Gadehvervningen vil endnu engang foregå i samarbejde med Storm Group, der i forvejen går på gaden for at hverve medlemmer til Kræftens Bekæmpelse – så det er personale, der allerede kender til sagen, og de vil være godt klædt på i form af tøj med vores logo på samt en solid viden om Kræftens Bekæmpelse.

Testen foregår primært på Sjælland, hvor vi vil være til stede fire forskellige steder hver dag. Du kan altid finde den aktuelle lokalitetsplan for gadehververne på frivillig.dk i din lokalforeningsgruppe via knappen 'Tele- og marketingkampagner'. Forsøget vil løbe hele perioden for Junilotteriet, der starter 27. maj og slutter 14. juni.

Der vil være fokus på at få folk til at tilmelde sig en Betalingsservice-aftale, så vi forhåbentlig kan få nye, faste spillere til lotteriet – der dermed er med til at støtte sagen.

Da det endnu er på forsøgsbasis, evaluerer vi undervejs, og der kan derfor opstå ændringer – det orienterer vi selvfølgelig løbende om.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Chef for Medlemsservice, Tele- og Field Marketing, Ole Saatterup, på olesa@cancer.dk.

Vidste du?
Hele overskuddet fra vores lotterier går til kræftforskning, patientstøtte og forebyggelse af kræft. Alene i 2018 gav lotteriet et samlet overskud på over 44 millioner kroner, som går direkte til kræftsagen. Som lotterispiller gør man derfor en afgørende forskel for et liv uden kræft.