Luk

Giv en gave med mening

Nu kan du give en gave, som ikke kun giver modtageren en stor oplevelse - men rent faktisk også gør en forskel for andre. Download dit eget gavekort til Stafet For Livet og forær det til en, du har kær.

29. november 2019
FORENING & FRIVILLIGE

Som noget nyt kan du nu selv downloade og printe et gavekort til Stafet For Livet. Foto: Forening & Frivillige.

Hvis du sidder og grubler over, hvad du skal give din familie, venner, kolleger i adventsgave, julegave eller mandelgave - så kunne du overveje at give en oplevelse, som er fuld af mening og fællesskab. Vi har lavet et gavekort til Stafet For Livet, som du kan udfylde og forære.

Stafet For Livet er et døgn med glæde, livsmod, samvær og nærvær. Det er et døgn, hvor vi står og går sammen for at støtte kræftpatienter, pårørende og efterladte. Det er et døgn, der bevæger!

Print-selv-gavekort til et døgn, der bevæger:

Du kan downloade et gavekort her, som du kan give til en person, du gerne vil invitere med til Stafet For Livet.