Kræften i Lis’ familie
Lis’ mor døde af kræft for 24 år siden. Lis husker de sidste 4 måneder som frygtelige, fordi moderen havde de mest forfærdelige bivirkninger med kvalme og opkast pga. kemo.

Dengang sagde Lis’ mand han aldrig ville have kemo. Men for 5 år siden blev han ramt af lungekræft, på trods af at han aldrig har røget. Heldigvis valgte han behandlingen. 4 forskellige kemokure blev det til, og han kunne konstatere, at forskningen har betydet at forskellig kvalmestillende medicin i dag regulerer bivirkningerne, så de for ham var udholdelige.

Kemokure uden virkning
De tre første kemokure havde ingen virkning, den 4 var for hård ved kroppen og så var alle behandlingsmuligheder udtømt. Lis’ mand Richardt blev terminalregistreret. Heldigvis blev de henvist til Rigshospitalets forskningsprojekter. Her fik Richardt en gentest, der viste han havde en ikke arvelig genmutation, og som nummer to i Danmark kom han til at medvirke i forsøg.

Stafet For Livet gav nyt håb
Efter parret det forår havde talt om Lis’ økonomi som enke, set på gravsten og gravsted på Nordre kirkegård, deltog de begge i Koldings første Stafet For Livet i 2016, og her turde de forsigtigt at håbe på flere år sammen. Et håb der blev underbygget af stafetten. Især det første højdepunkt ”æresrunden” med alle Fighterne i deres glade gule T-shirts gav ekstra håb. ”For hold da op, hvor var der mange overlevede”, fortæller Lis. Der var venner og bekendte man enten ikke vidste havde besejret en kræftsygdom eller man ikke havde vidst havde en.

Kuren virker
Sidste år var de begge med igen. Kuren virker. Kræften har stabiliseret sig. Parret spurgte selvfølgelig lægerne om, hvorfor Richardt ikke fik tilbudt kuren fra starten. Fordi kuren ikke var opfundet for 5 år siden, var det klare svar! Derfor er det blevet vigtig for Lis og Richardt at indsamle penge til Kræftens Bekæmpelse. Til forskning, men også til forebyggelse og støtte til både kræftpatienter og pårørende. På de 2 stafetter oplevede de at huske at fejre livet i stedet for at frygte døden. De mindes begge Lis’ mor og alt det, hun var for dem og deres døtre, og de fandt støtte og håb i det meningsfyldte fællesskab en stafet er.

Frivillighed i Stafet For Livet er en iltmaske
Mange har været bekymret for, hvad Lis skulle sætte i stedet for arbejdet. For Lis har det allerførst været vigtigt at have mulighed for at tilrettelægge efter hvor meget overskud hendes mand har. ”Men som pårørende er det vigtigt også at have sit eget liv, og ikke gøre sig til oversygeplejerske. Ligesom i flyet skal man huske selv at tage iltmasken på inden man hjælper andre, hvilket jeg selv har måttet indse efter anonyme samtaler for pårørende”, siger Lis og fortsætter. ”Derfor er jeg blevet frivillig i Stafet For Livet, og nej vi er ikke en flok hængemuler, men en broget flok i 3 generationer, som har fundet vores frivillige meningsfyldte fællesskab”. Lis vil gerne have dig med.
Læs mere på www.stafetforlivet.dk og find en stafet nær dig. ”Så vi sammen kan glæde os over, vi er her og vi er i live. Og at vi fik lov at dele liv, om end for kort, med de vi mistede. Jeg håber vi se”!