Luk

Her er de nye medlemmer af Kræftens Bekæmpelses Hovedbestyrelse

Fire nye medlemmer blev valgt, og seks medlemmer blev genvalgt til Kræftens Bekæmpelses Hovedbestyrelse ved foreningens årlige repræsentantskabsmøde 6.-7. maj i Kolding.

9. maj 2023
Margit Shabanzadeh, Kommunikation

Lykke Friis skød repræsentantskabsmødet godt fra start, da 300 frivillige var samlet i Kolding i weekenden. Foto: Nanna Berg

Omkring 300 frivillige fra Kræftens Bekæmpelse brugte den sidste officielle Bededags-weekend i danmarkshistorien på blandt andet at debattere, hvordan civilsamfundet og frivilligt arbejde kan være med til at bygge bro og løfte et sundhedsvæsen i forandring.

Ud over at lægge retningen for Kræftens Bekæmpelses fremtidige arbejde, var et at de vigtigste punkter på dagsordenen det årlige valg til hovedbestyrelsen.

Hovedbestyrelsen fik 4 nye medlemmer, imens 6 hovedbestyrelsesmedlemmer opnåede genvalg.

Mød hovedbestyrelsens 4 nye og 6 genvalgte medlemmer:

Herdis Hansen, Ulfborg
Sygeplejerske og mangeårig hospicechef og medlem af Kræftens Bekæmpelses Regionsudvalg er af repræsentantskabet i Kræftens Bekæmpelse blevet valgt som nyt medlem af Kræftens Bekæmpelses Hovedbestyrelse.

Mads Koch Hansen, Fredericia
Speciallæge, fhv. formand for Lægeforeningen, fhv. lægefaglig direktør på Sygehus Lillebælt, fhv. medlem af Dansk Bryst Cancer Gruppe og fhv. medlem af Kræftens Bekæmpelses Patientstøtteudvalg er af repræsentantskabet i Kræftens Bekæmpelse blevet valgt som nyt medlem af Kræftens Bekæmpelses Hovedbestyrelse.

Rolf Dalgaard Johansen, Hedensted
Direktør i Haderslev Kommune med ansvar for Social &Sundhed, hovedbestyrelsesmedlem i Kommunale Velfærdschefer (Socialchefforeningen) og medlem af Kræftens Bekæmpelse er af repræsentantskabet i Kræftens Bekæmpelse blevet valgt som medlem af Kræftens Bekæmpelses Hovedbestyrelse.

Claus de la Porte, Gentofte
Pensioneret PR-konsulent, bestyrelsesmedlem i Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede og medlem af Videnskabsetisk Medicinsk Komité (3) er af repræsentantskabet i Kræftens Bekæmpelse blevet valgt som medlem af Kræftens Bekæmpelses Hovedbestyrelse.

Adele Davis Boe, Skanderborg
Sygeplejerske, antropolog og formand for Kræftens Bekæmpelses lokalforeningen i Skanderborg er af repræsentantskabet i Kræftens Bekæmpelse blevet genvalgt som medlem i Kræftens Bekæmpelses Hovedbestyrelse for en 2-årig periode.

Anny Winther, Støvring/Rebild
Regionsrådsmedlem (V), fhv. borgmester og formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg og medlem af Kræftens Bekæmpelses forretningsudvalg er af repræsentantskabet i Kræftens Bekæmpelse blevet genvalgt som medlem af Kræftens Bekæmpelses Hovedbestyrelse 

Mikael Skytte, Svinninge
Sygeplejerske og specialist i palliation (lindrende behandling, red.), tillidsrepræsentant for sygeplejersker i Holbæk Kommune og medlem af det Sundhedsfaglige Råd for Palliativ behandling i Region Sjælland er af repræsentantskabet i Kræftens Bekæmpelse blevet genvalgt som medlem af Kræftens Bekæmpelses Hovedbestyrelse. 

Per Gandrup, Aalborg
Læge og fhv. klinikchef for kirurgi, onkologi samt palliation (lindrende behandling, red.) på Aalborg Universitetshospital, medlem af Kræftens Bekæmpelses Regionsudvalg i Nordjylland og medlem af Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Aalborg er af repræsentantskabet i Kræftens Bekæmpelse blevet genvalgt som medlem og næstformand af Kræftens Bekæmpelses Hovedbestyrelse.

Per Larsen, Rødovre
Fhv. chefpolitiinspektør, særlig rådgiver i Københavns Kommune og fhv. formand for Børnerådet, fhv. vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse, ambassadør for Stafet for Livet m.fl. er af repræsentantskabet i Kræftens Bekæmpelse blevet genvalgt som medlem af Kræftens Bekæmpelses Hovedbestyrelse.

Sri Sai Das, Birkerød
Pensioneret civilingeniør og tidl. Kvalitets- Miljø- og Arbejdsmiljøchef i NCC Danmark. Mangeårigt aktivt medlem i Kræftens Bekæmpelse bl.a. formand for Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Rudersdal og medlem af Hovedstadens Regionsudvalg er af repræsentantskabet i Kræftens Bekæmpelse blevet genvalgt som medlem i Kræftens Bekæmpelses Hovedbestyrelse.

Pilgaard genvalgt som vicepræsident
Derudover besluttede repræsentantskabet lørdag eftermiddag at genvælge den folkekære tv-vært Hans Pilgaard som vicepræsident for Kræftens Bekæmpelse for endnu en tre-årig periode.

- Jeg er både stolt, glad og meget ydmyg over den opgave, som jeg har fået betroet. Jeg har ikke taget for givet, at jeg ville blive genvalgt, sagde Hans Pilgaard efter genvalget.

Hans Pilgaard blev valgt som vicepræsident i 2019, og han var den eneste af præsidiets tre medlemmer, der var på valg i år.

Samme forretningsudvalg
Hovedbestyrelsen har nedsat et forretningsudvalg, som består af formanden og næstformanden for hovedbestyrelsen samt fem medlemmer valgt af og blandt hovedbestyrelsens medlemmer. Der er ingen forandringer i forretningsudvalgets sammensætning.

Se medlemmerne af forretningsudvalget på cancer.dk: 

Forretningsudvalget

Hovedbestyrelsen består af 30 medlemmer, hvoraf 28 er valgt af repræsentantskabet. To medlemmer er valgt af Kræftens Bekæmpelses medarbejdere. Det er ikke alle hovedbestyrelsesmedlemmer, der er på valg hvert år.