Hvorfor er du frivillig for Kræftens Bekæmpelse?
- Som 2-årig fik jeg kræft, noget der hedder neuroblastom. Jeg modtog strålebehandling, kemobehandling, operation og knoglemarvstransplantation med store senfølger som følge: jeg kan ikke få børn, min vækst er blevet hæmmet, mine tænder er ødelagte og jeg har grå stær, for blot at nævne nogle få af mine senfølger. Da min ven for nogle år siden blev syg af kræft, vækkede det et ønske i mig om at give min viden om kræft og senfølger videre til andre. Jeg fandt ud af, at der ikke rigtig var gruppetilbud for sådan nogle som mig, en voksen børnekræftoverlever med senfølger, derfor besluttede jeg at oprette en gruppe.

Hvad giver det dig at være frivillig?
- Jeg kan mærke, at jeg gør en forskel for nogen – følelsen af, at jeg har hjulpet bare én på vej, den er stor. At jeg har nogle ligesindede, som jeg kan dele med og har en fælles forståelse med, det er også vigtig for mig. For vi har alle samme historie med i bagagen, når jeg møder andre frivillige.

-Fortællerkorpset er helt fantastisk – jeg har altid været en kylling i forhold til at stille mig op og fortælle for folk. Jeg er røvnervøs hver gang. Men jeg kan se, at jeg rører mange mennesker, når jeg fortæller min historie. Det betyder meget for mig. Det er en sejr for mig, hver gang. Og det er fedt, at jeg kan være med til at aftabuisere kræft. Jeg kan mærke, at jeg hjælper andre med at få åbnet op og tale om noget, de normalt ikke taler om – folk lærer, at det er OK at spørge og snakke om kræft.

Hvad er det, der gør netop dit frivillige arbejde så vigtigt?- Hvis ikke jeg havde oprettet gruppen for børnekræftoverlevere, så havde den ikke været der. Så ville der mangle et sted for folk at gå hen og finde ligesindede. Jeg har et samarbejde med senfølge afdelingen på hospitalet i Skejby, så på den måde har mit initiativ smittet af dér. Indtil videre er der desværre ikke andre steder i landet, der også har en gruppe for børnekræftoverlevere. Det er rigtig svært at finde andre, som kan gå forrest, fordi vi er en virkelig skrøbelig gruppe med meget voldsomme senfølger og derfor mangler der overskud til at få startet en gruppe. Men det er min drøm, at der vil komme flere lignende grupper rundt om i landet.

Anna havde kræft som barn og er nu frivillig i blandt andet Ung Kræft.

Hvad er det vigtigste du har opnået ved dit frivillige arbejde?
- Der dukkede en kvinde op i gruppen for børnekræftoverlevere. Vi knyttede enormt tætte bånd, da vores historier mindede rigtig meget om hinanden. Hun blev min sjæleven. Vi kunne spejle os i hinanden. Der er ikke mange, der har de skader, som vi har. Og slet ikke nogen på min alder eller ældre, fordi børn med kræft bare ikke overlevede lige så meget i 80’erne og 70’erne, som de gør i dag. Desværre er hun død i dag – hun fik kræft igen. Så det er stadig svært, at hun ikke er der mere.

Hvad er den bedste oplevelse, du har haft som frivillig?
- Det er Ung Kræfts landsmøder – desværre var sidste år aflyst grundet corona. Men normalt kommer vi helt tæt på hinanden og får så mange fede oplevelser sammen og nye venskaber. Selvom jeg har mange gode venner, som jeg er tæt på, er der ikke nogen, der forstår, hvad det vil sige at være igennem kræft, sådan som de andre i Ung Kræft gør det. Hvis jeg er træt eller har ondt i kroppen behøver jeg ikke forklare eller undskylde – det er bare nå ja, sådan har du det i dag. Der er er en dyb forståelse for hinanden, det er skønt at mærke.

Har du en sjov/pudsig/anderledes oplevelse fra din tid som frivillig?
- Gode oplevelser dem er der jo heldigvis mange af! Vi havde sådan et fantastisk sommerafslutningsarrangement sidste sommer i Ung Kræft. Vi var ude at sejle på de der ’Go Boats’, som man kan leje for at sejle i Nyhavns kanaler. En af pigerne havde taget en guitar med på båden og vi endte med at skråle Kim Larsen sange, så højt, som vi kunne. Folk har sikkert troet vi var super fulde, det var vi overhovedet ikke, det var en skide sjov oplevelse og vi var bare i kæmpe godt humør.

Læs mere om Fortællerkorpset og Ung Kræft her: Fortællerkorpset