Luk

Knæk Cancer – Lad os stå sammen

I en tid, hvor vi ikke må stå for tæt - må vi stadig stå sammen, smøge ærmerne op og gøre en forskel for kræftsagen. Det gør vi igen med det stærke fællesskab i Knæk Cancer, og vi håber, at du vil være med. Målet er, at færre får kræft, at flere overlever kræft og får et bedre liv efter kræft.

12. september 2020
FUNDRAISING & MEDLEMMER

Der er mange måder at støtte Knæk Cancer på.

I 2019 blev der indsamlet mere end 145 millioner kroner. Mange af pengene kom fra frivillige, som år efter år går sammen og skaber aktiviteter, som støtter og hjælper Knæk Cancer.

Også i år har vi brug for al den hjælp, vi kan få fra frivillige. Om du vil samle pant, lave bandekasse på din arbejdsplads, sælge kager eller noget helt fjerde, er op til dig. Vi har samlet en masse inspiration på vores hjemmeside:

Vil du gøre en forskel for Knæk Cancer?

Du kan også downloade gratis materialer, heriblandt en Knæk Cancer-guirlande og en skabelon til Knæk Cancer-kagepynt.

Har du lyst til at følge med, kan du løbende blive opdateret på kampagnen og de spændende aktiviteter, der sker rundt omkring i Danmark, på hjemmesiden:

Det sker - kort over aktiviteter

Du kan også følge med på Facebook og i Knæk Cancer-gruppen på frivillig.dk.

Tænd et Lys
Hvert år står lokale Stafet For Livet-frivilliggrupper sammen og skaber flotte ’Tænd et Lys’ lysceremonier til Knæk Cancer. Hvis I har Stafet For Livet i jeres by, kan I også komme på Tænd et Lys-landkortet i år.

Fristen for tilmelding er den 20. september 2020, og du kan få meget mere information på frivillig.dk i gruppen 'Knæk Cancer – Tænd et Lys 2020'.

Hvis du har spørgsmål vedrørende Knæk Cancer, er du velkommen til at kontakte os på knaekcancer@cancer.dk eller tlf. 27 77 10 03.

Hvis dit spørgsmål drejer sig om Tænd et Lys, kan du kontakte Henriette Lind Kelstrup på helk@cancer.dk eller tlf. 29 80 02 07.