Kræft i Danmark samler et overblik over kræftområdet - i den nye rapport fra 2021 er fokus blandt andet på corona-pandemiens konsekvenser. Foto: Kræftens Bekæmpelse

Når man ser på året 2020, er det umuligt at komme uden om corona-pandemien. Selv om pandemiens fulde konsekvenser for kræftpatienterne endnu ikke er afdækket, begynder en række opgørelser nu at tegne et billede.

Derfor fylder corona-pandemien også en del i rapporten ’Kræft i Danmark’, der stiller skarpt på kræftområdet i 2020. Formålet er at give viden, der kan bruges til at højne kvaliteten i hele kræftforløbet.

Undersøgelser viser, at i foråret 2020 gik færre danskere til læge, selv om de havde symptomer på sygdom, der blev stillet færre nye kræftdiagnoser og givet færre henvisninger til kræftpakker. Opgørelser tyder dog på, at det tabte er indhentet i løbet af året, men konsekvenserne af nedgangen i aktiviteten på kræftområdet i foråret, herunder forsinkede diagnoser, kender vi endnu ikke. Også på screeningsområdet har corona-pandemien sat sine spor, og færre kvinder er mødt op til brystkræftscreening.

– Der ligger nu et vigtigt arbejde i at skabe et nationalt overblik over de konsekvenser corona-pandemien har haft på kræftområdet. Det er nødvendigt, både for at få en status på området og for at få overblik over eventuelle nødvendige tiltag, siger Jesper Fisker der er administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Kræftpatienternes egne oplevelser af corona-pandemien
Også når man spørger kræftpatienterne selv, har corona-pandemien sat sit aftryk.

I en undersøgelse blandt kræftpatienter i Kræftens Bekæmpelses brugerpanel i foråret 2020 svarede 67 pct. af deltagerne, at de noget af tiden eller ofte følte sig isoleret fra andre. Og 56 pct. af de adspurgte kræftpatienter var bekymrede for, at de på grund af deres kræftsygdom måske kunne blive hårdere ramt, hvis de blev syge af coronavirus.

Under nedlukningen i foråret 2020 var der desuden en stor stigning i brugen af virtuelle kontakter i almen praksis og på sygehuse. Omlægningerne skete for at imødekomme en omprioritering af personalets ressourcer og betød, at nogle aftaler på hospitalerne blev omlagt til telefon, e-mail eller virtuelle konsultationer.

– Vi mener, det er vigtigt at få fulgt op på, hvilke konsekvenser omlægningen har haft i forhold til at opspore alvorlig sygdom og hvad det betyder, for videndeling mellem patienterne og de sundhedsprofessionelle. Der er brug for at gennemgå erfaringerne så vi kan lære af dem, og de kan bidrage til at udvikle sundhedsvæsenet, siger Jesper Fisker.

Hvis du vil læse hele rapporten, kan du finde den her:

Kræft i Danmark 2021

Bestil eller download rapporten i Kræftens Bekæmpelses webshop

FAKTA: Det kan du også læse om i ’Kræft i Danmark’
Ud over corona-pandemien sætter ’Kræft i Danmark’ også fokus på en række andre områder, som er vigtige for kræftpatienterne:

• Den patientansvarlige læge. I Kræftplan IV er det besluttet, at 90 pct. af alle kræftpatienter skal have en patientansvarlig læge, som har en vigtig rolle for at sikre sammenhæng og give patienterne et overblik over deres forløb. I dag er tallet 77 pct., så her er sundhedsvæsenet endnu ikke i mål
  
  
• Brug for et klart udredningsforløb for de patienter, der ikke kommer direkte i et kræftpakkeforløb. Forløbet fra symptom til diagnose bør tilrettelægges, så patienter med uspecifikke symptomer bliver hurtigere udredt
  
  
• Behov for et større fokus på palliation og senfølger i takt med at stadig flere lever med kræft. Indsatsen skal sikre, at de kræftpatienter, der har behov for det, får den nødvendige hjælp. På det palliative område venter 25 pct. af de kræftpatienter, der er henvist til specialiseret lindrende hjælp, for længe
  
  
• Inden for forebyggelse er der stadig brug for at holde fast i de nuværende initiativer inden for eksempelvis rygning og samtidig have øje for fremtidens indsatser. Her er forebyggelse af overvægt et vigtigt område, for hvis udviklingen fortsætter uændret, vil 66 pct. af os leve med overvægt i 2045